Finansrådet afviser mærkning af værdipapirer

Finansrådet har svært ved at kapere risikomærkning af værdipapirer, garantbeviser og andelsbeviser. Det siger rådets formand, Peter Straarup, ved Finansrådets årsmøde mandag.
AF RB-BØRSEN

Finansrådet anerkender, at der ar været en stigning i antallet af utilfredse bankkunder, men mener ikke, at risikomærkning vil hjælpe. Formanden mener ikke, at bankkunderne generelt er interesseret i flere breve fra deres banker.

"Det hensyn til kunderne, håber jeg myndighederne vil tage med i betragtning, når de overvejer at udforme de nye regler. Faktisk er det sådan, at hvis man sender folk længere breve om denne type forhold, ja så er det nok kun pensionerede bankfolk, man kan forvente, læser det fra ende til anden," siger Peter Straarup.

Finansrådet mener, at "den danske regulatoriske mølle" tenderer mod at begrænse sektorens mulighed for at drive forretning. Formanden peger blandt andet på krav til bankbestyrelsernes arbejde og ledelsens aflønning, der kun gælder den finansielle sektor og ikke andre virksomheder.

"Jeg er ikke i tvivl om, at Tilsynet har de bedste intentioner, men det at drive bank kræver, at man er i den - i dens dagligdag, dybt nede i driften og i maskinrummet. Den ubestridte ledelsesautoritet bør være placeret i bankerne. Så ved man også, hvor man skal placere ansvaret, hvis noget en dag måtte gå galt," siger Peter Straarup.

Straarup: Sektoren har svedt tømmermændene ud

Bankerne frygter reguleringer vil presse sektoren i knæ

(RB-Børsen)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også