I september sidste år blev Kweku Adobili, equity prop trader i UBS, anholdt for angiveligt at skjule $ 2,3 mia. i tab på UBS’s Delta One Equity derivatives desk. Selvom alle fakta endnu ikke kendes, synes der at være en sammenhæng mellem denne sag og andre sager om Rogue Trading som Société Générale i 2008 (en prop trader havde skjult € 4,9 mia. i tab), National Australia Bank (NAB) i 2004 (fire valutaoptionsdealere havde tabt AU $ 360 mio.), bare for at nævne nogle få.

Banker og offentligheden har været chokeret over, så ens de nævnte bedragerisager var. Ingen kunne forestille sig, at der kunne komme endnu en hændelse efter Société Générale. Især fordi bankerne påpegede, at de kontroller, som kan implementeres for at opdage Rogue Trading af denne art, er forholdsvis enkle, ligetil og ikke dyre. I virkeligheden var advarselssignaler i de fleste tilfælde synlige i rapporteringen til ledelsen, som dog ikke så sammenhængen.

Er dette aktuelt for Danmark nu og i fremtiden?

Der kommer typisk flere episoder med besvigelser under økonomiske kriser og nedture end under et økonomisk opsving. Incitamentet til at skjule tab er større, når markedet går ned, hvorved grænsen mellem acceptabel og uacceptabel opførsel kan blive sløret for nogle. I betragtning af den aktuelle udfordrende situation, som den europæiske økonomi og i særdeleshed de europæiske banker befinder sig i, ville det ikke være nogen overraskelse, hvis flere sådanne sager kommer frem i lyset.

PwC’s Global Economic Crime Survey 2011 har igen vist, at Danmark og Skandinavien ligger tæt på det globale omfang af virksomheder, som rammes af besvigelser. Der er således intet, som indikerer, at danske eller skandinaviske banker skulle være sikre på at undgå risikoen for Rogue Trading. Når dette er sagt, håber jeg, at de fleste risikostyringsfunktioner i Danmark har evnerne og modet til at udfordre front office. Men det er vigtigt, at bankcheferne til stadighed udfordrer deres kontrolmiljø for at sikre, at et højt niveau opretholdes – og især under økonomiske vanskelige forhold, som dem vi oplever p.t.

Så samtidig med at bankcheferne lærer at leve med det nuværende vanskelige økonomiske klima, bør de som minimum stille sig selv og deres risikostyringsfunktioner følgende spørgsmål:

Hvilke områder og produkter er genstand for Rogue Trading-risiko?

I de fleste tilfælde blev plain vanilla OTC-derivater anvendt til fiktivt at skjule tab, samtidig med at de involverede dealere havde kendskab til 'blinde pletter' i midt- og back offices kontrolmiljø. Undersøgelserne efter Société Générale og NAB-svindel påpegede, at hvis ledelsen havde udført en selvevaluering og implementeret overvågning og opdagende kontroller for områder med højere risiko og besvigelsesrisiko, er det meget sandsynligt, at besvigelserne kunne have været forhindret.

Hvem ejer risikoen for at afsløre Rogue Trading, og hvad gør de for at rapportere og afsløre denne risiko?

I mange af tilfældene af svig sad risikostyringsfunktionen ved siden af front office, og de var ikke i tilstrækkelig grad i stand til at udfordre front office eller overvåge indikatorerne for, at der var en risiko. For eksempel var tabene ofte skjult via fiktive handler, som kunne have været afsløret, hvis omfanget af aflyste handler var sporet og rapporteret, og front office var tvunget til at afgive forklaring på omfanget og afvigelserne.

Hvilken tone er blevet sat af ledelsen? Har nøglepersoner tilstrækkelig magt i organisationen til at udfordre front office?

Eksempelvis kan risikostyringsfunktioner struktureres ud fra en tese om, at front office har ret, indtil det modsatte er bevist, eller ud fra en tese om, at front office skal begrunde og forklare afvigelser til risikostyringsfunktionen. De fleste banker vil have sidstnævnte metode angivet i deres interne manualer, men dette sker ikke nødvendigvis i praksis.

Kommentatorer har, efter Société Générale og NAB-hændelserne, bemærket, at nogle dealere på en given dag opererer uden for de etablerede retningslinjer. Der kan eksempelvis ske overskridelse af limits, forkert bookning af handler, forkert prissætning af handler eller på anden måde forvanskning eller udjævning af dagens resultat. Designet af bankens kontroller til at opdage og rapportere sådan en adfærd er afgørende for at kunne håndtere risici, der kan resultere i økonomiske og omdømmemæssige tab for banken. Samtidig er det bydende nødvendigt, at banker konstant arbejder på at bevare styrken af deres kontrolmiljø.

Tidligere klummer af Vibeke Bak Solok:

Nye kapitalkrav rusker forretningsmodellen

Forsikringsselskaber og tilsyn i parløb?

Nødvendigt fokusskifte i arbejdet med Solvency II

Bliver Solvency II udsat?