Klumme: Efter mange måneders arbejde med QIS-beregninger og stresstest i forbindelse med forsikringsselskabernes forberedelse til Solvency II, er selskaberne nu ved at vende blikket mod governance-kravene. Vil selskaberne så komme til en lettere verden eller mødes de af lige så store udfordringer som der har været med selve beregningerne og forståelsen af de bagvedliggende krav?

Mange, som er i gang med overvejelserne omkring governance struktur, vil nok sige nej! Kravene omfatter risikostyring, intern kontrol, intern revision, outsourcing samt øvrige funktioner som aktuar- og compliance-funktioner. Og længere nede i direktivteksten gemmer der sig endvidere store krav til det individuelle solvensbehov (ORCA). Alle ledere af hovedparten af disse nøgle funktioner i selskaberne skal være ’fit og proper’, og der skal være udarbejdet nødvendige skriftlige politikker og forretningsgange. Og de skal naturligvis have de nødvendige indre sammenhænge for bl.a. at sikre funktionsadskillelsen og korrekt rapportering.

Kræver overvejelser

For større selskaber giver det næppe de store vanskeligheder at opfylde kravene til disse funktioner. Men for mange mindre selskaber kræver det nogen overvejelse om hvordan man organiserer risikostyrings-, compliance- og aktuarfunktionen samt en intern revisor, uden at skulle ansætte nye folk. Hvad gør man, hvis efterspørgslen efter disse kompetencer pludselig eksploderer? For slet ikke at tale om hvordan den omkostning lige passer ind i det aktuelle kapløb om at blive billigst? Jeg tror, at mange kommer til at ringe til en ven!

Når udfordringerne med at besætte posterne, outsource dem eller lign. er overstået, skal det praktiske arbejde udføres. Her vil mange nok – igen – komme til erkendelsen af, at ’djævlen ligger i detaljen’. Hvordan undgår man at skulle gå tilbage i processen for at omgøre beslutninger, som viste sig uholdbare længere fremme? Hvordan sikrer man sig, at der altid er den fornødne funktionsadskillelse?

Tager tid

Undervejs i implementeringsprocessen viser det sig ofte at der var et par sammenhænge eller fem på tværs i projektet, som ikke var tilstrækkeligt afstemt, enten blot i den tidsmæssige ramme eller lidt værre: i selve indholdet.

Kan man så bruge hele denne tankevirksomhed til noget fornuftigt eller er det bare nødvendigt hårdt arbejde for at kunne leve op til kravene? Der skal nok være en del selskaber, som opdager at det kan betale sig at bruge lidt (ekstra) tid på at overveje set-up’et af ovennævnte funktioner, så man sikrer sig, at de optimeres mest muligt i henhold til den strategi og struktur selskabet har. For hvem vil ikke gerne lave arbejdet med regulatoriske krav om til noget rigtig brugbart internt? Men det tager tid, som man måske ikke har...

Og husk .... lige om hjørnet fra governance-kravene ligger rapporteringskravene og venter.

Læs andre klummer fra Vibeke Bak Solok her:

Stor usikkerhed om Solvency II

Bliver Solvency II udsat?