Der er lagt op til en høj grad af lukkethed i Finanstilsynets nye bestyrelse, sammenlignet med øvrige tilsynsbestyrelser. Det fremgår af udkastet til  en bekendtgørelse om tilsynsbestyrelsens forretningsorden, som Finanstilsynet har sendt i høring.

Der er blot godt en uge til at regere på udkastet, hvilket er langt under de fire uger som regeringen ellers har lovet som normal tidshorisont for høringer. Men ifølge Finanstilsynet selv er den korte tidsfrist acceptabel, fordi det haster at få bekendtgørelsen udstedt.

Her er tilsynets nye bestyrelse

Tilsynsbestyrelsen blev politisk besluttet i forbindelse med vedtagelse af reglerne for systemisk vigtige finansielle institutter i efteråret, og det fremgik af lovbemærkningerne, at oprettelsen blandt andet har baggrund i, at de øvrige skandinaviske lande samt Finland i flere år har haft tilsynsbestyrelser.

Større offentlighed i andre lande

Men i modsætning til Sverige og Finland, så er der i Danmark lagt op til en meget lukket struktur for den nye tilsynsbestyrelses arbejde.

I Sverige offentliggøres rutinemæssigt mødedatoer og et kortfattet referat af deltagere og dagsordnenspunkter, mens der i Norge er mulighed for, at tilsynet efter aftale med formanden kan give aktindsigt i hele eller dele af bestyrelsens protokol.

I Storbritannien bliver der offentliggjort et detaljeret referat af alle møder i tilsynsmyndigheden, Financial Conduct Authority, mens der er specifik adgang til aktindsigt også til lukkede møder i ledelsen for det amerikanske børstilsyn, SEC.

Også EU-Kommissionen, der udarbejder væsentlige dele af den finansielle regulering, har adgang til dagsordner og referater fra kommissionens møder.

Mundkurv til bestyrelsesmedlemmer

I Danmark er der ikke kun tale om, at bestyrelsens arbejde er mørklagt. Ud over at overholde de vidtgående regler om tavshedspligt i medfør af lov om finansiel virksomhed og lov om værdipapirhandel, så indeholder udkastet til forretningsordnen også en decideret mundkurv til næstformanden og de menige bestyrelsesmedlemmer:

"§ 35. Formanden repræsenterer bestyrelsen udadtil. Et medlem af bestyrelsen, eller andre, der har deltaget i behandling af sager i bestyrelsen, må ikke uden formandens tilladelse udtale sig til massemedier eller rette henvendelse til offentligheden om bestyrelsens forhold og beslutninger vedrørende Finanstilsynet".

David Lando næstformand for Finanstilsynet

"Bestyrelsens forhold" omfatter blandt andet, ifølge forretningsordnen, tilrettelæggelse af tilsynsvirksomheden, beslutning om reaktion i sager af principiel karakter, påbud og politianmeldelser, og godkendelse af alle regler og vejledninger, der udstedes af Finanstilsynet.

Samme praksis som i private virksomheder

Finanstilsynets bestyrelsesformand, professor, dr. jur. Mads Bryde Andersen, mener, at forretningsordnens bestemmelse er helt i overensstemmelse med sædvane.

"Paragraf 35 har ikke noget at gøre med tavshedspligten men med håndteringen af kommunikationen udadtil. Den udtrykker efter min opfattelse en helt sædvanlig rollefordeling i kollegiale forsamlinger, som kort og godt går ud på, at organets kontakt til og dialog med pressen varetages af formandskabet og ikke af de menige bestyrelsesmedlemmer. Sådan er praksis også i private virksomhedsbestyrelser," siger Mads Bryde Andersen til FinansWatch.

Juridisk blæksprutte bliver formand for Finanstilsynet

Reglen fandtes dog ikke i forretningsordnen for det nu nedlagte Finansielle Råd, lige som den heller ikke findes i f.eks. forretningsordenen for Konkurrencerådet, eller Radio- og tv-nævnet, hvor Mads Bryde Andersen også er formand.

I forretningsordenen for Garantifonden for Indskydere og Investorer, hvor Mads Bryde Andersen er tidligere formand, fremgår, at formanden eller næstformanden "repræsenterer fonden udadtil og udtaler sig på vegne af fonden, medmindre andet følger af en administrationsaftale med en anden virksomhed eller organisation om varetagelse af fondens administration, eller bestyrelsen i en konkret sag træffer anden beslutning."

Der står dog intet i forretningsordenen om, at der er forbud mod at garantifondens medlemmer udtaler sig om fonden.

Ingen praksisændring for offentliggørelse

Finanstilsynets forretningsordens regler om offentliggørelse af afgørelser er i øvrigt løsere formuleret end reglerne i det nu nedlagte Finansielle Råd. Mads Bryde Andersen understeger dog over for FinansWatch, at der ikke umiddelbart er lagt op til en praksisændring i forhold til offentliggørelse af konkrete afgørelser.

"Det er min personlige opfattelse, at vi bør give offentligheden en relativt vid adgang til indsigt i de principielle problemstillinger, bestyrelsen behandler. Men det siger sig selv, at dette hensyn må vige i en række tilfælde, herunder hvor der gælder tavshedspligt, eller hvor sagsbehandlingen angår forberedelserne vedrørende vort regelgivningsarbejde," siger Mads Bryde Andersen til FinansWatch.

Ændring i forretningsorden en mulighed

Han oplyser i øvrigt, at bestyrelsen senere i efteråret vil afholde et seminar, der blandt andet skal handle om offentliggørelsespolitikken, og at det ikke kan udelukkes, at bestyrelsen efterfølgende vil ændre sin forretningsorden, hvis der bliver behov for det.

Det fremgår også af forretningsordenen, at bestyrelsen som udgangspunkt skal mødes ca. 11 gange om året. Som for Det Finansielle Råd er der dog også åbnet op for, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan træffe beslutninger uden om bestyrelsen, men oftest dog efter at have rådført sig med formanden.

Det var en procedure, som blev anvendt relativt ofte i forbindelse med Det Finansielle Råd, blandt andet i forbindelse med påbud og politianmeldelser.

Det fremgår også, at Finanstilsynets direktion deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret, og at andre medarbejdere kan deltage. Det er en mindre gruppe end i Norge, hvor normalt også det norske finanstilsyns afdelingsledere og kommunikationsdirektør deltager i bestyrelsesmøderne.