Finanstilsynet bliver hos Sohn

Diskussionen om at flytte Finanstilsynets tilhørsforhold, og eksempelvis rykke tilsynet ind under Nationalbanken, er slut, lyder det fra erhvervs- og vækstminister Ole Sohn.
Foto: CATHRINE ERTMANN, Jyllands-Posten
Foto: CATHRINE ERTMANN, Jyllands-Posten

Finanstilsynet vil også fremover befinde sig under Erhvervs- og vækstministeriet.

Sådan lyder den klare udmelding fra tilsynets minister Ole Sohn (SF) i en meddelelse, der sætter en stopper for det udvalgsarbejde, der hidtil har kigget på om tilsynet ville være bedre tjent med at befinde sig under for eksempel Nationalbankens vinger.

Beslutningen er taget i fuld overensstemmelse med Nationalbanken, der ellers flere gange har plæderet for at få kontrollen med tilsynet, skriver ministeren.

"I forlængelse af regeringsskiftet har regeringen set nærmere på spørgsmålet om tilsynets organisering. Det er vurderingen, at det ikke er muligt at finde en egnet alternativ organisering, som samtidig sikrer, at regeringen har tilstrækkelig indsigt i og viden om finansielle forhold," skriver Ole Sohn i meddelelsen og fortæller, at man fortsat vil undersøge om det kan være nødvendigt med et makroorienteret råd.

"Jeg har derfor - i enighed med Nationalbanken- stillet denne del af det igangsatte udvalgsarbejde herom i bero. Udvalget vil fortsat arbejde videre med at se på behovet for at etablere et makroprudentielt råd i Danmark, som har til formål at adressere og håndtere systemiske risici i det finansielle system," siger Ole Sohn ifølge pressemeddelsen.

 

Mere:

Valg bremser tilsynsudvalg 

Sammenlægning af nationalbank og tilsyn også på tale i Sverige 

Nationalbanken vil sluge Finanstilsynet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også