Nationalbanken: Danske banker har stor modstandskraft

EBAs stresstest viser, at danske banker har en betydeligt modstandskraft, lyder det fra Nationalbanken.

Flere danske banker offentliggjorde i går at man er kommet helskindet gennem EBAs stresttest.

Formålet med testen, der er en opfølgning på sommerens EU-stresstest, er at sikre, at de deltagende banker inden juli 2012 opbygger en midlertidig stødpude, der er stor nok til at kunne modstå effekterne af den finansielle uro, som stammer fra Sydeuropa.

Ændringen i forhold til sommerens test er, at kravet til kernekapital nu er på 9 pct. med fuld indregning af statseksponeringer til markedsværdi. I sommerens test var kravet blot 5 pct.

Danske banker godt med

Målt i forhold kravet om kernekapital på 9 pct. viser de foreløbige resultater for Danmark et behov for at hente yderligere kapital på 0,05 mia. euro. Dette skal ses i forhold til et samlet behov for den europæiske banksektor på godt 106 mia. euro.

"EBA's kapitaltest viser, at de største danske institutter lever op til testens meget høje krav til egentlig kernekapital. Det understøtter vores synspunkt om, at disse institutter har en betydelig modstandskraft," udtaler nationalbankdirektør Nils Bernstein i en meddelelse, der i går blev sendt ud i forbindelse med at flere banker offentliggjorde resultatet.

EBA forventer at offentliggøre det endelige resultat af testen i løbet af november.

Danske Bank består EBA's kapitaltest 

EBA's overgangsregler bremser Nykredits udbyttebetaling

Banktilsyn: Ikke en ny stresstest

Stresstests parametre uholdbare

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også