FinansWatch

EU vil have sladreordning i finanssektoren

EU-Kommissionen lægger i et nyt forslag, der tidligere i dag blev offentliggjort, op til, at medlemslandene skal indføre whistleblowerordninger i finanssektoren.

Det skal være muligt for finansansatte at sladre til myndighederne, hvis de opdager, at noget ikke er, som det skal være, i deres virksomhed.

Det mener EU-Kommissionen, der i sit forslag til en ændring af Mifid-lovgivningen lægger op til, at medlemslandene skal indføre procedurer, der sikrer, at finansansatte reagerer på lovbrud.

”Alle medlemslande skal sikre, at de kompetente myndigheder etablerer effektive mekanismer, der tilskynder til rapportering i forbindelse med overtrædelser af bestemmelserne i forordningen eller direktivet,” står der i forslaget fra Kommissionen, der blev offentliggjort tidligere i dag.

Sikre passende beskyttelse

Mere specifikt peger Kommissionen på tre områder, der skal tilskynde til whistleblowing: Medlemslandene skal sikre specifikke procedurer for modtagelse og opfølgning af rapporteringer, der skal sikres passende beskyttelse af ansatte i finansielle virksomheder, der rapporterer om overtrædelser, og endelig skal der sikres beskyttelse af personlig data, der vedrører både whistlebloweren og vedkommende, der menes at være ansvarlig for overtrædelsen.

Ideen om en whistleblowerordning i finanssektoren er langt fra nytænkning. Så sent som i sidste uge efterlyste Finansforbundet en anonym whistleblowerordning, og i det danske finanstilsyn har man i flere måneder set på mulighederne for at etablere en sådan ordning.

Opgør med retsprincipper

En anonym whistleblowerordning kræver dog et opgør med de eksisterende retsprincipper, hvilket har været med til at bremse den, og dagens forslag fra EU-Kommissionen bliver da også af vicedirektør i Finanstilsynet, Julie Galbo, betegnet som relativt kontroversielt, men også positivt.

”Vi synes det er positivt, hvis man får nogle effektive whistleblower-ordninger. Hvordan det skal være udformet, vil de kommende år vise, men som udgangspunkt vil vi være positive,” siger hun til FinansWatch.

Julie Galbo efterlyser dog en mere nøjagtig definition af, hvad EU-Kommissionen mener med ”passende beskyttelse”.

Mangler definition

”Kommissionen vil gerne med forslaget meget klart sige, at man skal sørge for at have en passende beskyttelse. Det er desværre ikke helt klart for mig, hvad man forstår ved en passende beskyttelse,” siger Julie Galbo, der understreger, at udspillet fra Kommissionen først skal behandles i Parlamentet og Rådet, inden det endeligt kan vedtages.

Af forslaget fremgår det også, at Kommissionen vil have medlemslandene til at sikre, at de enkelte finansielle virksomheder har producerer, der sikrer, at de ansatte har mulighed for at rapportere om brud internt.

Forslaget om sladreordningen er en del af forslaget til en ændret Mifid-lovgivning, der skal øge investorbeskyttelsen og skabe mere gennemsigtighed på kapitalmarkederne.

EU vil give tilsynsmyndigheder mere magt

Kommissionen fremlægger nyt Mifid-forslag 

Bankansatte vil have lov at sladre

Sladre-ordninger virker

Whistleblower-ordning kræver opgør med retsprincipper

Finansforbund i fælles front for whistleblowers 

Uenighed om "whistleblowers"

Ansatte savner mulighed for at sladre

Mere fra FinansWatch

Analyse: Finansiel Stabilitet havde hårdt brug for Højesterets dom i Roskilde Bank-sagaen

Thi kendes for ret, også magtfulde bankdirektører har et personligt ansvar for, at bankkreditter vurderes ordentligt. Højesterets dom i Roskilde Bank-sagen mejsler i granit, at “business judgement rules” ikke er et fripas for bankledelser. Afgørende, principiel dom, også for nutidens bankhåndværk, skriver FinansWatch’ Jens Chr. Hansen i denne analyse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs