Strauss-Kahn-føljeton fortsætter i Frankrig

Dominique Strauss-Kahn har været topchef i IMF og har i flere omgange været nævnt som førsteudfordrer til den franske præsidenttitel. Men mistanker og søgsmål i USA og senest hjemme Frankrig, slår skår i hans kandidatur. Nu går han til modangreb.
Foto: Charles Dolfi Michels
Foto: Charles Dolfi Michels

Det har været nogle turbulente uger for Dominique Strauss-Kahn. Først måtte han forlade IMF-topposten i utide grundet mistanke om et seksuelt overgreb på en stuepige i New York, og nu ser det ud til, at endnu en retssag kan blive en del af Strauss-Kahns dagligdag.

Ifølge Wall Street Journal ser det ud til, at sagen i New York vil falde til jorden. Det skyldes den manglende tiltro til anmelderens vidneudsagn.

”Det skulle gerne være sådan, at jeg troede på hvert eneste ord, der kom ud af hendes mund, og at jeg kunne se det kriminelle aspekt i det, der er sket,” lyder det i en kommentar fra Joan Iluzzi-Orbon, der er en af de ledende anklagere i sagen.

Ny sag under optræk

Men mens sagen i New York synes at være på vej til at ebbe ud, så er der en ny sag på bedding i Frankrig.

Her har journalisten Tristane Banon nemlig besluttet sig for at give Strauss-Kahn en varm velkomst, når han vender hjem. Banon vil sagsøge den tidligere IMF-chef for et voldtægtsforsøg, som skulle være forgået i Paris i 2002.

”Jeg ønsker mig bare en ting. At han (Strauss-Kahn, red.) vender tilbage til Frankrig med sin formodede uskyld, så vi kan gå i retten,” citeres Tristane Banon for hos The Guardian.

Bagvaskelse

Det franske søgsmål har fået Strauss-Kahn til at tage affære. Gennem sine advokater i Paris har han proklameret, at Tristane Banon kan se frem til en anklage om bagvaskelse.

Strauss-Kahn er ikke selv på fransk jord, for selvom han blev løsladt i fredags, så er han stadigvæk uden sit pas, der blev konfiskeret som en del af anholdelsen i New York.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også