Forsikringsaktier skyllet ned

Weekendens vandmasser trækker kurserne ned hos Tryg og Topdanmark.

Morgenen er åbnet med flere dårlige nyheder på forsikringsfronten, hvor aktierne starter med solide dyk.

Et fald fra åbningstid på 2,8 pct. på Tryg-aktien, og 1,4 pct. hos konkurrenterne i Topdanmark kan formentlig spores direkte til den syndflod, der i weekenden vaskede døde rotter, kloakvand og mudder ud over København og omegn, og foråsagede anseelige skader.

Tryg meldte henover weekenden om telefonstorm, og fra Topdanmark forlyder det her til morgen, at man havde 3000 opkald lørdag og søndag.

Ingen af de selskaber har endnu noget overblik over skadernes omfang. Derfor er det også for tidligt at sige, om det kommer i nærheden af prisen for sidste gang himlen åbnede sig over danskerne.

Milliard i skader

"Ser vi på det antal henvendelser vi allerede har haft siden lørdag aften og frem til frokosttid i dag, er der tale om et meget voldsomt skybrud," sagde kommunikationschef Gerhard Dall fra Tryg søndag til Ritzau.

Sidste år udbetalte forsikringsselskaberne sammenlagt 997 millioner kroner i erstatninger for skader, der skete i skybrudsæsonen fra den 1. juni til den 15. september. Det er rekord, viser en opgørelse fra brancheorganisationen Forsikring og Pension. Om skybruddet lørdag aften i Storkøbenhavn vil slå den rekord, er altså endnu for tidligt at sige.

"Der går lang tid, inden regningen er gjort op," lød det fra Gerhard Dall.

Heller ikke hos Topdanmark kan man overskue hvor ondt, det kommer til at gøre, endnu.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også