Dansk pengemarkedsrente under den europæiske
Den danske pengemarkedsrente kom torsdag under den europæiske for første gang siden begyndelsen af 2006, skriver Sydbank i en kommentar.
Der er tale om den toneangivende 3 måneders pengemarkedsrente CIBOR i forhold til den europæiske pendant EURIBOR. Pengemarkedsrenterne afspejler de renter, bankerne vil betale for at låne af hinanden.
"Det hører absolut til sjældenhederne, at de danske renter ligger under niveauet i eurozonen. Normalt vil den danske rente ligge an anelse over den europæiske, fordi investorerne forlanger en lille ekstra betaling for at have danske kroner frem for euro. På obligationsmarkedet er de danske renter da også fortsat lidt højere end de tyske," skriver Sydbanks cheføkonom Jacob Graven i en kommentar.
Sikker havn
Årsagen til den lavere pengemarkedsrente herhjemme er blandt andet en konsekvens af gældskrisen i Sydeuropa.
"Danmark fungerer i nogen grad som en sikker havn for investorer der frygter, at hele eurosamarbejdet er ved at falde fra hinanden. Investorerne vil derfor i øjeblikket gerne placere penge i Danmark, selv om rentefordelen i forhold til eurozonen nu er væk på pengemarkedet," uddyber Jacob Graven.
En anden årsag er, at Den Europæiske Centralbank (ECB) er i gang med at udfase de ekstraordinære likviditetstiltag, som blev indført, da finanskrisen begyndte.
"ECB gav dengang bankerne i eurozonen mulighed for at låne så meget de ville hos ECB i længere perioder end sædvanligt. Det var med til at presse pengemarkedsrenterne ned. I takt med, at bankernes muligheder for at låne hos ECB igen er blevet strammet, er pengemarkedsrenterne i eurozonen steget igen," skriver Graven.
Ritzau Finans
Konsekvent uenighed mellem storbanker i rentesag
Finansrådet: Renteproblem er Nationalbankens skyld
Politisk flertal vil undersøge tvivlsom milliard-rente
Fondsbørsen vil ikke garantere Cibor-renten
Politisk krav om undersøgelse af milliard-rente
Forbrugerrådet kræver undersøgelse af tvivlsom milliard-rente
Relaterede artikler:
Konsekvent uenighed mellem storbanker i rentesag
For abonnenter
Finansrådet: Renteproblem er Nationalbankens skyld
For abonnenter