Kina anklages for at lække fortrolige AIG-dokumenter

De amerikanske myndigheder mener, at Kinas forsikringsmyndigheder videregav fortrolige oplysninger om AIG til de kinesiske konkurrenter.
AF PIA GLUD MUNKSGAARD

I forbindelse med den amerikanske stats forsøg på at redde AIG i 2008, tvang de kinesiske forsikringsmyndigheder, CIRC, AIG til at åbne sine bøger. Myndighederne delte herefter den fortrolige information med lokale konkurrenter.

Det skriver Reuters på baggrund af endnu ikke offentliggjorte dokumenter fra Wikileaks.

”CIRC ser ud til at sammenblande sin rolle som regulator af Kina-baserede forsikringsselskaber med intentionerne om at støtte kinesiske forsikringsselskaber,” skriver en amerikansk embedsmand ifølge et af dokumenterne.

"Afvigelse fra virkeligheden"

At CIRC har et ønske om at have tæt kontakt med de kinesiske selskaber er ingen overraskelse, skriver kilden, der alligevel mener, at de kinesiske myndigheder tager et ekstra skridt ved at bidrage med information, der kan gavne de kinesiske konkurrenter.

I en kommentar afviser de kinesiske myndigheder at have handlet forkert og at påstandene er ren og skær opspind.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også