Handelsbanken: Kinesiske stramninger for små

De hævede kapitalkrav til kinesiske banker kan ikke i selv sætte en dæmper på økonomi og inflation, skriver Handelsbanken. Banken forventer derfor at Kina igen hæve renten.
RB-BØRSEN

Den kinesiske centralbank har for sjette gang siden oktober sidste år og tredje gang i år hævet reservekravet til landets banker - denne gang med 0,5 procentpoint. Men det er stadig ikke nok, lyder det fra Handelsbanken.

"Dermed står det klart, at myndighedernes kamp mod overophedning og frygt for stigende inflation drevet delvist af den massive likviditet i økonomien fortsætter. For de største banker betyder forhøjelsen, at de nu skal ligge inde med 20 pct. af deres indskud i form af reserver," skriver banken i kommentar.

Samtidig fremhæver tiltaget myndighedernes modvilje mod at anvende det helt tunge skyts i form af renteforhøjelser. Gjorde man det ville det øge presset på den kinesiske valuta, forklarer banken.

De kinesiske myndigheder har primært brugt alternative stramninger i form af reservekravsforhøjelser, udlånsbegrænsninger og priskontroller frem for renteforhøjelser.

Handelsbanken venter ikke, at disse alternative stramninger er tilstrækkelige til at dæmpe økonomien og det monetære inflationspres og venter derfor, at People's Bank of China bliver nødt til at komme yderligere på banen med deciderede renteforhøjelser.

Den ledende rente i Kina er hævet tre gange siden oktober og ligger på 6,06 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også