Kina hæver reservekrav
Den kinesiske centralbank, Bank of China, har hævet reservekravene til de kinesiske banker for tredje gang i år. Kravet er løftet med 0,5 pct.point. til 20 pct. Det skriver Bloomberg News.
Reservekravene øges med virkning fra 25. marts. Det er tredje gang i år - de foregående to var i januar og februar.
"Inflationsrisikoen er usædvanlig høj, da olie- og fødevarepriserne stiger, og lønomkostningerne er ligeledes steget markant," siger økonom Shen Jianguang hos Mizuho Securities Asia til Bloomberg News.
Den kinesiske regerings inflationsmål på 4 pct. er blevet overgået af de faktiske tal i de seneste fem måneder. I februar var inflationen 4,9 pct.
(RB-Børsen)