Swedbank henter milliard hjem fra Lehman
Da Lehman Brothers faldt fra tinderne i september 2008 rakte krakkets arme bredt ud i verdens banker. Således også i Swedbank - den svenske storbank havde et udestående lån til Lehman på 1,35 mia. dollar, mere end 7 mia. danske kroner selv med nutidens lave dollarkurs.
Sikkerhed i boliglån
Nu er 720 mio. svenske kroner - svarende til 607 mio. danske kr. - reddet hjem igen, oplyste banken i en meddelelse i går.
Til gengæld for lånet til Lehman fik nemlig Swedbank sikkerhed i en række boliglån - og fik dem overdraget da Lehman krakkede. Nu er det så lykkedes at at slippe af med nogle af disse lån.
Hovedpineområde
Samtidig kan banken melde om tilbageførsler af nedskrivninger i de baltiske lande - et andet hovedpineområde for Swedbank under krisen - for ca. 540 mio. svenske kr.
Dermed forventer Swedbank sammenlagt at kunne hæve profitten med 1,2 mia. svenske kr., svarende til lige over en mia. danske.
Relaterede artikler:
Tyske banker gearet som Lehman
For abonnenter