Fire storbanker deler kæmpe aktiesalg i porten

Kampen om salget af den statsejede amerikanske forsikringskæmpe AIG - første del af udsalget alene kan passere 23 mia. dollar - endte med en firevejsløsning.
AF CHRISTIAN SEHESTED

Fire forskellige storbanker tog i går hver sin del af kagen i det, der kan blive et af årets absolut største aktiesalg i verden.

Sidste uge mødtes en række af verdens største bankers topchefer med det amerikanske skatteministerium og forsikringskæmpen AIG's ledelse.

Målet med mødet: Få lov at til at stå for AIG's salg ud af statens hænder, en handel der ifølge New York Times alene på første etape kan blive større end salget af General Motors, der indbragte 23,1 mia. dollar.

Men der blev altså flere om dele kagen; både Bank of America, JPMorgan, Goldman Sachs og Deutsche Bank løb afsted med en del af salget efter mødet.

Taberbank

Taberen af mødet? De amerikanske medier vurderer, at sorteper faldt på Morgan Stanley, mens også Citigroup formentlig var blandt dem, der måtte gå hjem med uforrettet sag.

Aktieudsalget, der formentlig vil tage form nærmest som en IPO, forventes i første omgang at løbe af stablen i maj.

Salget vil samtidig repræsentere en bemærkelsesværdig triumf for AIG's kræftramte topchef Bob Benmosche.

182 mia. pumpet ind

På et tidspunkt var den amerikanske stats investering i AIG 182 mia. dollar stor - men som regnestykket er lige nu ligner det ifølge Reuters en papirgevinst på 27 mia. dollar for redningen af AIG.

Benmosche svendestykke tog form efter han i 2009 stoppede et brandudsalg af AIG's aktiver og koncentrede fokus på forsikringskæmperne SunAmerica og Chartis, alt i mens andre, mindre dele af selskabet langsomt blev solgt fra når tiden blev vurderet som rigtig.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også