Goldman's Facebook-manøvre voldsomt overtegnet

En rockstjerne, et hemmeligt salg, en efterforskning - og en massiv overtegning. Facebook og Goldman Sachs fælles investeringsplan er blevet det store samtaleemne i de amerikanske medier.
Foto: ARENSBAK HELLE
Foto: ARENSBAK HELLE
AF CHRISTIAN SEHESTED

Verdens største investeringsbank tilbyder en ekslusiv investeringsmulighed i Facebook - og det hele kan ende med, at Bono bliver rig. Ikke at U2-forsangeren lige frem er på den fattige side i dag, men finanshuset Goldman Sachs og Facebooks fælles investeringsplan kan vise sig at være gylden for den permanent solbrilleklædte irer.

Ifølge The Wall Street Journal er Facebook-buddet nemlig overtegnet så voldsomt, at Goldman Sachs allerede nu har advaret potentielle investorer om, at de formentligt kun vil modtage en brøkdel af de aktier, de har ønsket at købe.

Goldman Sachs køb smækker samtidig et 50 mia. dollar stort prisskilt på hele Facebook. Det er gode nyheder for Bono, hvis investeringsselskab Elevation Partners tidligere har købt 1,5 pct. af Facebook for 210 mio. dollar. Det tyder dermed på at rockstjernens investering har tredoblet sin værdi.

Hemmelig udgang

Hvad Goldman Sachs har undladt at gøre højt opmærksom på er, at det gigantiske finanshus - der i løbet af krisen ofte er blevet lagt for mistanke i pressen – ifølge Bloomberg forbeholder sig retten til at afhænde eller hedge bankens egen 375 mio. dollar store investering uden at fortælle investorerne det.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet af sidste sætning fra et brev sendt som salgspitch til tunge privatklienter.

Det var den sætning, der famøst manglede – og kostede Goldman 550 mio. dollar – i Abacus-affæren.

Kontroversiel investering

Investeringen er kontroversiel af flere grunde og granskes ifølge Bloomberg allerede af det amerikanske finanstilsyn, SEC, der vil undersøge, om Goldmans Sahcs forsøger at snige sig uden om sine oplysningsforpligtelser ved at oprette et såkaldt ”special purpose vehicle-selskab”.

Samtidig ses investeringen som en test af de nye regler for, hvordan amerikanske banker må investere deres egne midler, som de amerikanske myndigheder er lige ved at implementere.

Ligesom andre storbanker er Goldman Sahcs på jagt efter nye steder at hente høje afkast i takt med at usikre markeder og øget regulering gør det vanskeligere at hente pengene hjem fra de traditionelle kilder.

Goldman Sachs-afdeling: Facebook for dyr

Børspoliti gransker Goldmans Facebook-køb

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også