Antallet af hvidvasksager stiger markant

Der bliver i stigende grad foretaget mistænkelige pengeoverførsler, viser nye tal.
AF EPN.DK

Antallet af mistænkelige pengeoverførsler og andre tegn på hvidvask af sorte penge stiger fortsat fra især vekselkontorer og pengeoverførselsvirksomheder.

Det fremgår af Hvidvasksekretariatets årsberetning for 2010, der netop er blevet offentliggjort, skriver politi.dk.

Bankerne indberetter hvidvaskning oftere

I 2008 var der i alt 1.349 underretninger om mistanke om brud på hvidvask- og spillekasino-loven.

I 2010 var tallet steget til 2.316.

Flere tegn

Hvidvasksekretariatet modtager samtidig et kraftigt stigende antal underretninger om mistænkelige transaktioner, der viser sig at være kædesvig i såkaldte skraldespandsselskaber, skriver politi.dk.

"Formålet med kædesvig er at udnytte konkurrencefordelen ved at tilbyde attraktive priser for en serviceydelse, da firmaerne på forhånd har besluttet at lønne sine ansatte sort. Samtidig bliver selskabets overskud hævet af bagmændene – uden at de afregner moms og skat," siger vicestatsadvokat Per Fiig, der er daglig leder af Hvidvasksekretariatet, som er en specialenhed under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.

Epn.dk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også