Saxo Bank på kanten af hvidvask i Dubai

Dubais finanstilsyn påtaler en stribe af fejl i Saxo Banks hvidvask-sikring. (Opdateret 11:13)
AF CHRISTIAN SEHESTED

Det har været for let at bruge Saxo Bank til hvidvask. Det skriver Dubais finanstilsyn i en kommentar til Bloomberg, efter tilsynet søndag valgte at påtale Saxo for ikke at overholde landets hvidvask-regler.

Saxo Bank oplyser i en kommentar til FinansWatch, at meddelelsen fra Dubais finanstilsyn drejer sig om problemer konstateret under et besøg i 2009, og som nu er rettet.

Tilsynet fandt ifølge en pressemeddelelse ingen specifikke overtrædelser af hvidvask-loven.

Saxo Bank har ifølge Bloomberg indrømmet over for tilsynet, at man har brudt reglerne når det kommer til at hente nye klienter ind - og samtidig få tjekket hvem de er, og hvor deres penge kommer fra.

Banken vedkender sig også, at man er for dårlige til at føre løbende tilsyn med sine kunders forhold, og til at holde øje med kundernes transaktioner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også