Engberg: Fælles kamp mod Basel-udspil

Kampen for den danske realkredit handler ikke om Nykredit eller de enkelte realkreditinstitutter. Det er en fælles kamp, siger koncernchef i Nykredit Peter Engberg.
AF PIA GLUD MUNKSGAARD

De har lyttet, men det er ikke en egentlig løsning, de kommer med. Sådan vurderer Nykredits koncernchef Peter Engberg det udspil, der i går kom fra Basel-komiteen.

Her får Danmark en undtagelse, der så længe man har en lav statsgæld, giver bankerne lov til at lade realkreditobligationerne udgøre mere end 40 pct. af de likvide aktiver. Der er dog stadig masser af udfordringer for det danske realkreditsystem, som du kan læse mere om ved at klikke her.

For Peter Engberg handler det nu om at fortsætte kampen for den danske realkredit i Europa.

”Vi står sammen i branchen og med politikerne og de mennesker, der repræsenterer os i EU,” siger han.

Fornuften vil sejre

Derfor er det heller ikke alene en kamp for Nykredit eller de andre enkelte realkreditinstitutter, der skal udkæmpes, når EU-Kommissionen skal omsætte Basel-komiteens udspil til lovgivning.

”For os betyder det som institut mindre. Vi skal nok finde ud af at indrette os. Men det kommer til at betyde en hel masse for vores kunder, at det generelle renteniveau for vores obligationer bliver højere og at nogle lånetyper måske ikke bliver mulige,” siger Peter Engberg.

Og han er optimistisk på sektorens vegne.

”Vi synes, vi har et effektivt system i dag, men det kommer til at koste på effektivitet og pris, og det er til ugunst for kunderne og for hele samfundet. Jeg tror på, at den sunde fornuft i sidste ende vil sejre,” siger Peter Engberg.

Nye problemer i Basel-udspil

Flekslånenes forkæmper

Lav statsgæld kan redde dansk realkredit

Kommissionens bankplan skrider

Bendtsen: Barnier anerkender dansk realkredit

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også