Lav statsgæld kan redde dansk realkredit
Det længe vendtede udspil fra Basel-komiteen er netop offentliggjort og heraf fremgår det, at både Danmark, Norge, Australien og Hong Kong har fået en tynd gren at hænge deres forskellige mærkesager op på forud for EU-kommissionens behandling af anbefalingerne.
For Danmark handler det om at redde det danske realkreditsystem, der er udfordret af, at Basel-komiteen vil kategoriserer danske realkreditobligationer lavere end statsobligationer, når bankerne skal gøre deres likviditet op, og at det derfor kun må være 40 pct. af bankernes likvide aktiver, der udgøres af realkreditobligationer.
Stadig mindre værd
I det netop offentliggjorte udspil fra Basel-komiteen er der imidlertid lagt op til en undtagelse for lande med lav statsgæld. En undtagelse, som Brian Mikkelsen forventer, at Danmark kan anvende.
"Det er positivt, at der nu er lavet en undtagelse i Basel-komitéen for lande med lav statsgæld. Jeg glæder mig over, at det er lykkedes at påvirke Basel-komitéen i den retning, selv om Danmark jo ikke sidder med ved bordet," lyder det i en pressemeddelese fra økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).
Basel-komiteen vil stadig rangerer de danske realkreditobligationer lavere end statsobligationer, men ved hjælp af undtagelsen, må andelen af bankernes likvide aktiver overstige 40 pct. De tæller dog ikke med på lige vilkår med statsobligationer.
Statsgæld afgørende
"Undtagelsen er ikke den foretrukne danske løsning, men det er den bedst mulige i Basel-komitéen. Undtagelsen åbner op for, at vi i Danmark – givet vores lave statsgæld – vil kunne anvende realkreditobligationer som likvide aktiver," siger han.
Der er da også stadig masser af udfordringer forude, selv om Danmark nu har fået en undtagelse at klynge sig op ad. En stigende statsgæld kan få betydning for Danmarks undtagelse og det samme kan et eventuelt medlemmsskab af euroen.
Basel-komiteens udspil skal behandles i EU-Kommissionen, der i løbet at 2011 vil komme med et udspil til, hvor meget og hvordan anbefalingerne skal implemeteres. Herefter er det op til den politiske proces i ministerrådet og EU-parlamententet. Og dermed er kampen for det danske realkreditsystem langt fra overstået.
Fra dansk side arbejder man nu på at overbevise kommissionen om, at man i stedet for at kategoriserer obligationstyperne, skal kigge på deres historiske likviditet og stabilitet.
Først i 2018
"Regeringen havde foretrukket en generel løsning, hvor de meget likvide danske realkreditobligationer behandles på lige fod med statsobligationer. Det er også den løsning, som regeringen fortsat vil kæmpe hårdt for, når Basel-standarderne skal implementeres i EU. Jeg har derfor allerede nu løbende kontakt med EU-Kommissionen og andre medlemslande," lyder det fra Brian Mikkelsen i pressemeddelelsen.
Stadig stor usikkerhed om danske realkredit
Basel-komiteen har allerede udskudt de regler, der udfordrer det danske realkreditsystem, så de først vil træde i kraft i 2018, men i markedet frygter man, at udsigten til begivenhederne i 2018 allerrede vil få indflydelse i det øjeblik loven er vedtaget. Ministeren glæder sig dog over, at der er tid til at genoverveje sagen.
"Jeg er glad for, at der dermed bliver mulighed for at genoverveje konsekvenserne for forskellige lånetyper. Rentetilpasningslån giver de danske boligejere en valgmulighed, som jeg ikke synes, vi skal tage fra dem," siger Brian Mikkelsen.
Som FinansWatch skrev forleden, skrider tidsperspektivet for, hvornår der ligger en endelig afgørelse på den nye regulering. Du kan læse mere om sagen her:
Relaterede artikler:
Engberg ønsker politisk hjælp
For abonnenter