Medie: Kunder køber for mange garantbeviser

Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige sparekasser tillader deres kunder at købe garantbeviser for.

De danske sparekasser lader kunderne købe flere garantbeviser, end hvad godt er. I hvert fald hvis man som kunde forventer, at garantbeviserne skal være en god investering. Det skriver Børsen.

"Det er svagheden ved en stor del af garantmodellen, at man har ladet folk købe for for mange penge. Det er i orden, at man beder folk om at bakke op og give nogle fordele retur. Men jeg mener ikke, at man de sidste syv-otte år har kunnet sælge garantbeviser og kalde det en investering. Det er de for usikre til i deres cashflow," siger Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, til Børsen.

Yderligere stramninger på vej til garantsparekasser 

Der er ifølge Børsen ca. 40 garantsparekasser i Danmark, og mens Lars Krull mener, at man højst bør rådgive kunderne til at købe garantbeviser for 20.000-30.000 kr. er der flere af sparekasserne, der tillader salg af garantbeviser til enkelte kunder for langt over 100.000 kr.

Ifølge Børsen er der i alt 13 sparekasser, der har et loft på salg af garantbeviser til en enkelt kunde på 100.000 kr. eller derover, mens tre af dem, Den Jyske Sparekasse, Sparekassen Vendsyssel og Sparekassen Balling, tilbyder at sælge garantbeviser for op til 500.000 kr.

 

Garanter må vælge mellem penge og indflydelse

Garanter indløser for 83 mio. kr. før Jutlander-fusion

Tilsyn angriber Den Jyske Sparekasses garantmetoder  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også