På anden gang inden for en måned står Den Jyske Sparekasse med en kedelig sag om pengeinstituttets garanter.

I august måtte sparekassen, hvis direktør Claus E. Petersen samtidig er formand for brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter, indføre en garantbørs for at sikre, at for meget kapital ikke forlod pengeinstituttet.

Der er kø ved udgangen hos Den Jyske Sparekasse 

Nu har Finanstilsynet så offentliggjort en afgørelse om sparekassens rådgivningsmateriale til salg af garantbeviser.

Afgørelsen, der har være forbi ankeinstansen Det Finansielle Råd, indeholder to konkrete påbud. Dels skal Den Jyske Sparekasse rette op på en i tilsynets optik alt for løs procedure for at tjekke, om kunderne rent faktisk ved, hvad de køber, når de køber garantbeviser.

Og så skal sparekassen holde op med at bede kunderne sige god for, at rådgivningen er tilstrækkelig i forbindelse med salget. En metode, tilsynet betegner som i strid med reglerne om at opføre sig loyalt og redeligt overfor kunderne.

Den Jyske Sparekasse oplyser til FinansWatch, at man er uenige i begge påbud, men at man retter ind.

Afgørelsen har været forelagt Det Finansielle Råd.

"I strid med reglerne om at handle redeligt og loyalt"

"Finanstilsynet konkluderer, at Den Jyske Sparekasse ikke har haft tilstrækkeligt præcise anvisninger for, hvornår det vil være relevant at opdatere de påkrævede kundeoplysninger, som skal anvendes i forbindelse med, at der ydes rådgivning om investering i garantbeviser. Finanstilsynet påbyder derfor Den Jyske Sparekasse at præcisere sine forretningsgange på dette område, således at det bliver klart for rådgiverne, hvornår og i hvilke tilfælde kundeoplysninger skal opdateres," skriver tilsynet om afgørelsen og fortsætter:

"Finanstilsynet kunne også konstatere, at Den Jyske Sparekasses kvittering for tegning af garantkapital, som kunden underskriver i forbindelse med investeringen, indeholder en standarderklæring, hvor kunden skal bekræfte at vedkommende har modtaget tilstrækkelig rådgivning i forbindelse med investeringen. Finanstilsynet finder, at det er i strid med reglerne om at handle redeligt og loyalt, at afkræve kunderne en vurdering af, om den rådgivning, som sparekassen har ydet har været tilstrækkelig. Finanstilsynet påbyder derfor Den Jyske Sparekasse at ændre kvitteringen for tegning af garantkapital."

Det er anden gang hen over sommeren, at Den Jyske Sparekasse har hørt fra Finanstilsynet. I første tilfælde kostede en inspektion nedskrivninger på 288 mio. kr., hvilket er blandt de direkte årsager til, at sparekassen i dag har en såkaldt garantbørs.

Tilsynet: Den Jyske Sparekasse skal nedskrive for 288 mio. kr. 

Claus E: Garantbørs var det eneste ansvarlige 

Den Jyske Sparekasse gør i den syv sider lange afgørelse særdeles klart, at man ikke er tilfreds med resultatet af undersøgelsen, der ifølge tilsynet tager sit udgangspunkt i en klage fra november 2012:

Bror klagede

"Finanstilsynet modtog den 21. november 2012 en klage fra en borger, som klagede over, at DJS havde solgt klagers bror garantbeviser uden at have afdækket kundens kendskab til og erfaring med garantbeviser i forbindelse med rådgivningen. Med udgangspunkt i klagen fandt Finanstilsynet anledning til at undersøge DJS’ generelle foranstaltninger til at sikre investorbeskyttelse i forbindelse med rådgivning om investering i garantbeviser. Finanstilsynet anmodede derfor den 22. november 2012 DJS om en redegørelse for sparekassens praksis forrådgivning om og salg af garantbeviser," skriver tilsynet, der ikke selv tager sig af enkelte kundeklager, men altså bad sparekassen om en redegørelse:

"DJS skriver i sin redegørelse af 4. december vedrørende den konkrete sag, at 'Kunderådgiveren måtte også antage, at kunden havde et vist kendskab til investeringer i gule investeringsprodukter, da han i forvejen har investeringsbeviser i SparInvest-valueaktier i depotet'. Sparekassen henviser i forlængelse heraf til en investeringsprofil, som blev udarbejdet for kunden seks år tidligere i forbindelse med investering i investeringsforeningsbeviser –det vil sige et investeringsprodukt med andre karakteristika end et garantbevis," skriver tilsynet om sparekassens svar - som man ikke fandt tilstrækkeligt:

"På baggrund heraf bad Finanstilsynet DJS redegøre nærmere for, om sparekassen har retningslinjer for, hvornår kundeoplysninger kan regnes for værende tidssvarende og tilstrækkelige, samt i hvilke situationer sparekassens rådgivere skal opdatere og eventuelt indsamle yderligere oplysninger fra sine kunder. DJS har i sin redegørelse af 6. februar 2013 oplyst, at 'udgangspunktet for sparekassens rådgivning ved tegning af garantkapital, er rådgiverens kendskab til deres kunder. Rådgiveren skal på baggrund heraf være i stand til at vurdere, om den enkelte kunde har den fornødne baggrund til at kunne tage stilling til investering i garantkapital'."

"Sparekassen finder det uheldigt"

Men det er altså ikke nok, at rådgiveren kender sin kunde, gør tilsynet nu klart. I Sparekassen mener man dog, at man tilsynet i stedet for de to påbud burde have ændret på reglerne:

"Sparekassen finder det uheldigt, at Finanstilsynets undersøgelse tager udgangspunkt i en enkelt sag, og finder i øvrigt, at rådgivningen i den konkrete sag er foretaget i overensstemmelse med sparekassens forretningsgang og dermed lever op til reglerne om god skik. Sparekassen forklarer, at man har været i god tro om,at deres forretningsgange for rådgivning om garantkapital og deres kvittering har været korrekte og fyldestgørende. Som begrundelse herfor henviser DJS til, at Finanstilsynet i 2009 foretog en undersøgelse om markedsføring af og rådgivning om garantbeviser, i hvilken forbindelse Finanstilsynet gennemgik sparekassensforretningsgange for rådgivning og kvitteringen for tegning af garantkapital. Finanstilsynet ikke havde bemærkninger til disse," skriver tilsynet om sparekassen argumenter og fortsætter:

"Sparekassen oplyser, at pkt. 2.2 i forretningsgangen for rådgivning om garantbeviser, omhandlende ”Rådgivning om tegning af garantbeviser” ikke kan stå alene, men skal ses i sammenhæng medpkt. 2.1, ”Generelt om rådgivning om garantbeviser”. Sparekassen vurderer, at punkterne – hvis de læses i sammenhæng – opfylder kravene i for rådgivning i bekendtgørelse om god skik. Om formuleringen i kvitteringen for tegning af garantkapital, hvor kunden skal erklære at have modtaget fyldestgørende rådgivning, oplyser sparekassen i øvrigt, at dette ikke skal opfattes som en ansvarsfraskrivelse, men alene er en foranstaltning for at sikre dokumentation for, at kunden har modtaget rådgivning. Sparekassen er derfor samlet set uenig i at sagen skal føre til tilsynsreaktioner. Sparekassen foreslår i stedet, at sagen løses ved, at Finanstilsynet præciserer vedledningen til bekendtgørelse om god skik."

Artiklens rubrik er opdateret den 21/9 kl. 11.47