Kursfusk får investorer til at kræve mere åbenhed

Anklagen om kursmanipulation mod seks af Danske Banks ansatte får nu flere repræsentanter for privatinvestorer til at kritisere obligationsmarkedets manglende gennemsigtighed, skriver Børsen.

Det er umuligt for almindelige investorer, at gennemskue hvad den rigtige pris på en obligation skal være, og markedet bør derfor ændres så alle handler går over fondsbørsen i modsætning til i dag, hvor al handel foregår gennem bankerne. Det skriver Børsen.

En enkelt forvalter har helt droppet at have realkreditobligationer i kundernes porteføljer.

"Vi har på et tidspunkt selv lagt de her obligationer i vores kunders depoter, men vi gør det ikke mere.. Vi har haft ekstremt svært ved at handle dem, og har ikke haft noget indtryk af, om vi har fået de rigtige priser eller ej. Så vi har droppet det," siger direktør i fondsmæglerselskabet Miranova, Rune Wagenitz Sørensen til avisen.

Direktør for fondsbørsen Bjørn Sibbern siger til Børsen, at hans systemer er klar til at håndtere obligationshandlen på samme måde som man i dag kører handlen med aktier.

Fondsbørs tavs om kursmanipulationssag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også