Borgen: Ingen undskyldning for at bryde vores regler

Danske Banks topchef siger til TV2 News, at han ikke har nogle indikationer på, at der er flere sager på vej mod banken. Han kalder sagen meget beklagelig.
Foto: Ricky John Molloy
Foto: Ricky John Molloy

Danske Banks topchef Thomas Borgen erklærer i en skriftlig udtalelse at ""det er en meget beklagelig sag."

Den norske topchef henviser til den kursmanipulationssag, som banken tidligere i dag kommunikerede ud via meddelelser fra henholdsvis Danske Bank og Realkredit Danmark, som Danske Bank ejer.

Sagen handler om, at Bagmandspolitiet har sigtet seks medarbejdere ansat i Danske Bank og Realkredit Danmark for kursmanipulation i forbindelse med handler med realkreditobligationer tilbage den 13. februar 2009. Det var en handel med obligationer på erhvervsrealkredit-markedet.

"Vi har meget klare regler og procedurer, som alle medarbejdere bliver undervist i og kender godt, og der er ingen undskyldning for ikke at overholde dem. Vi har undersøgt sagen grundigt og selv delt vores konklusioner med Finanstilsynet. Vi vil fortsat arbejde sammen med myndighederne om sagen, så den kan blive undersøgt til bunds," siger Thomas Borgen ifølge en meddelelse fra Danske Banks presseafdeling.

Til TV2 News siger Borgen, at banken har op mod 40.000 transaktioner om dagen og at man undersøger tingene til bunds, hvis der er den mindste mistanke om, at der bliver manipuleret med kurserne.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også