FinansWatch

SØIK: Henvendelsen fra Danske Bank er helt dugfrisk

Danske Bank tog fat i Finanstilsynet, ganske få dage før banken sendte sit årsregnskab på gaden. Og i går sendte Finanstilsynet så sagen videre til SØIK. Vicestatsadvokat noterer sig, at telefonsamtaler traditionelt er stærke beviser i en retssag. (Opdateret 17.00)

"Det er en meget usædvanlig sag."

Sådan siger vicestatsadvokat Hans Fogtdal fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) til FinansWatch, når han skal beskrive den sigtelse, som man netop har rejst mod Danske Bank, Realkredit Danmark samt seks medarbejdere i de to virksomheder.

"Hverken vi eller Finanstilsynet har været involveret i den her sag tidligere. Som jeg har forstået det, så har Finanstilsynet fået en henvendelse om sagen fra Danske Bank selv for ganske få dage siden. Og i går sendte tilsynet den så videre til os. Så det er en helt ny sag for os," siger Hans Fogtdal til FinansWatch.

Han siger, at han ikke kan svare uddybende på, om man føler, at man står med en stærk sag, da man først fik den overdraget fra Finanstilsynet i går.

"Men vi er i besiddelse af nogle telefonsamtaler," siger han.

Og er det materiale som du vil karakterisere som stærkt i en eventuel retssag?

"Det kan jeg ikke udtale mig direkte om, men vi ved, at i tidligere sager, der har det vist sig at være stærke beviser, når der er optaget noget på bånd," siger han til FinansWatch.

Er der tegn på, at de sigtede har haft en økonomisk vinding på baggrund af det, som I sigter dem for?

"Nej, p.t. er der ingen tegn på, at de har haft en økonomisk vinding forbundet hermed.

Hvordan stiller det, de sigtede rente juridisk?

"Det er ikke en formildende omstændighed, men det kan være en skærpende omstændighed, hvis der er en økonomisk vinding koblet direkte sammen med kursmanipulation."

Hvorfor har de så gjort det?

"Det kan jeg vanskeligt sige, men det er vel åbenlyst, at det kunne være til Realkredit Danmarks fordel og til ugunst for kunden," siger vicestatsadvokat Hans Fogtdal fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) til FinansWatch.

Han tilføjer, at nu skal man trække i arbejdstøjet og efterforske sagen grundigt.

Danskes kursmanipulationssag trækker tråde til Cibor-sagen

Statsadvokat: Alvorlig sag mod Danske Bank

Danske Bank og RD sigtes for kursmanipulation 

 

Mere fra FinansWatch

Dansk robotrådgiver nedjusterer forventninger

Både hvad angår AUM, antal kunder og omsætning justerer robotrådgiveren Nord Investments nu sine forventninger i den forkerte retning. Årsagen skal findes i de usikre markeder og en faldende investeringslyst, lyder det.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs