Danske Bank: SF bekymret over nye kundetiltag

Danske Banks abonnementsordning, hvor det bliver dyrere for kunder med få penge at være kunde og billigere for de rige, er en udvikling, der bekymrer regeringspartiet SF.
AF RITZAU

"Det er en skræmmende tendens, at nogle banker tilsyneladende er ude i et kapløb om at skille sig af med de dårligste kunder. Selvfølgelig skal alle betale enhver sit, men en bank er i dag en basal ting for alle, og derfor vil jeg appellere til, at branchen udviser samfundssind- og ansvar," siger SF's erhvervsordfører Karina Lorentzen.

I dag skal alle danskere have en Nem-konto i en bank, og er man ikke ved muffen, bliver det dyrere at være abonnent i landets største bank, Danske Bank.

"Jeg kender jo ikke detaljerne i det, Danske Bank vil, fuldt ud. Men foreløbig er jeg en smule bekymret."

Frygt for stavnsbinding

"Som mennesker bevæger vi os gennem forskellige livsforløb, for eksempel fra at  være studerende med kun råd til spaghetti og ketchup, over lønmodtager og til  selvstændig - med både høj og lav indkomst. For til sidst at ende som pensionist. Både samfundet og branchen må have en interesse i, at der er fornuftige tilbud om bankforretninger i alle livsfaser. Også hvis man ikke tjener så meget," siger Karina Lorentzen.

Hun frygter, at den tankegang, som Danske Banks tiltag er et udtryk for, kan blive katastrofal.

"Det vil være katastrofalt, hvis tankegangen bliver den, at de kunder man tjener mange penge på, får særligt favorable vilkår, mens småsparerne risikerer at blive stavnsbundet eller betale ekstraordinært meget for basale ydelser, fordi der ikke kan spindes guld på dem," siger hun.

 

Danske og kunderne har brug for ny bank 

Danske: Højere renter på vej til småkunder 

Tonny Thierry: Nyt kundeprogram tester overvældende positivt

Banker får blå mærker af sløjt Q4 

Danske Bank: Kontanter er særbehov

Danske: Ingen offentlige mål for nyt kundeprogram

Danske: Vores fordelsprogram bedre end Nordeas 

Fakta: Her er Danskes nye kundeprogram 

Analyse: Problematiske egenskaber ved afdragsfrihed 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også