Lopi: Alarmerende og rystende

Direktør i Lokale Pengeinstitutter Jan Kondrup er chokeret over forholdene i Tønder Bank. Han frygter, at sagen vil skabe mere mistillid til sektoren.

Forholdene i Tønder Bank chokerer interesseorganisationen Lokale Pengeinstitutter, hvor direktør Jan Kondrup ikke kan forstå, at organisationens eget medlem kan have så anderledes en vurdering af kreditterne end tilsynet.

"Jeg har aldrig set noget lignende," siger han til FinansWatch efter at have nærstuderet tilsynet og Fondsrådets afgørelser.

"Vel kan der være tale om skøn og usikkerheder, når man vurderer nedskrivninger, men i den bank er der tale om alarmerende forskelle mellem tilsynet og bankens egne vurderinger, og jeg kan kun være enig i, at Tønder har været exceptionel. Jeg er stærkt overrasket og rystet over de store forskelle. Selvfølgelig er det vigtigt med lokalkendskab, men reglerne skal stadig overholdes," siger Jan Kondrup til FinansWatch.

Netop argumentet om, at Tønder Banks ledelse og bestyrelse kender lokalforholdene bedre end Finanstilsynet og derfor bedre ved om der skal nedskrives eller ej, var et af hovedargumenterne i bankens protest mod de enorme ekstra-nedskrivninger.

Nødgaard: Tønder var helt exceptionel  

Endnu et tillidsbrud

Jan Kondrup frygter, at krakket igen vil ramme tilliden til sektoren.

"Jeg er enig med Finanstilsynet i, at den her bank er exceptionel, og vi skal gerne komme i en situation, hvor der ikke kommer de her bomber i markedet, for de er med til at reducere tilliden til banker og sparekasser. Derfor er det trist, at der kommer sådan en sag," siger direktøren.

Særligt tilliden til bankernes regnskaber er i spil, for hvis man ikke kan stole på et revisorunderskrevet regnskab eller ditto prospekt, så har investorer slet ikke noget holdepunkt i forhold til, hvor sikker eller usikker en bank er.

"Når der sker sådan noget som det her, vil det alt andet lige få investorer til at tænke - kan vi nu også regne med, hvad der står i regnskaberne, og har alle fået tilpasset sig de nye regler på ensartet vis? Så er det selvfølgelig trist, at vi kommer i den her situation, for det er ellers vores fornemmelse, at vi efter en fire fem år med finanskrise og økonomisk krise skulle være i en situation, hvor der kunne være spinkelt tegn på, at det går den rigtige vej," siger han.

Lopi: Intet galt med vores solvensmodel

Korrekte tal er ledelsens ansvar

Jan Kondrup vil ikke forholde sig direkte til Tønder Banks salg af kapitalbeviser, hvor et revisorunderskrevet prospekt lå til grund for salget af hybridkapital for 30 mio. kr. Han understreger dog, at det altid er op til bankens ledelse at sørge for, at den information, der gives, er korrekt.

"Det har jeg ingen kommentarer til. Jeg kan ikke vurdere, hvad der konkret er foregået, og hvad der har været af viden omkring forholdene. Det, der er væsentligt omkring kapital, er, at man gør kunden udtrykkeligt opmærksom på, at ansvarlig kapital er en risikofyldt investering og sørger for, at det er mærket i den rette risikokategori. Der har tilsynet været inde og se på de ting og har skrevet, at der skal redegøres omkring det. Så der må vi se, hvad der sker. Det er noget, som der har været meget fokus på i forlængelse af krisen i 90'erne, og der er fortsat stor fokus på det" siger han.

Men fokus på rådgivning om risici er vel lige meget, når det grundlag, man køber kapitalen på, er forkert?

"Det er ledelsens ansvar, når man udbyder kapital, at der laves et prospekt og en redegørelse omkring situationen i banken. Det er ledelsens ansvar, at det er up to date," siger Jan Kondrup.

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

 

LÆS OGSÅ:

Tønder-formand: Der var ingen fusionsforhandlinger

Frøsig: "Jeg havde ikke set det komme, vil jeg godt indrømme"

Borgmester dybt skuffet over Tønder-ledelse

Bankdirektører rystede over krak i Tønder

Krull: Tønder-krak rammer småbanker uforskyldt

Tavshed fra Tønder-top

Tønder-krak kan ramme Faaborg-fond

Analytiker: Feltet af danske problem-banker udvidet drastisk

Analytiker: Flere store nedskrivninger kan være på vej

Finansforbund: En træls uge

Bankkrak rammer skandaleobligationer - igen

Nødgaard: Tønder var helt exceptionel

Det sagde Tønder-direktør forud for krak

Ukendt bejler afviste Tønder Bank to gange

Kunder kan sagsøge Tønder-ledelse 

FS: Statens tab meget begrænset

Tønder-krak rammer kunder hårdt 

Vilhelmsen: Stærkt beklageligt

Tilsyn: Yderst mangelfuld kreditstyring i Tønder

Sydbank overtager falden Tønder Bank 

Læs alt om Tønder Banks krak her 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også