Krull: Tønder-krak rammer småbanker uforskyldt

Seniorrådgiver Lars Krull, der forsker i banker ved Aalborg Universitet, mener, at det er ærgerligt, at en masse mindre og veldrevne institutter, nu skal leve med ekstra mistro, som følge af krakket i Tønder Bank.
Foto: Lars Horn/AAU
Foto: Lars Horn/AAU

Man skal være varsom med at bruge ordet chok, men det er på sin plads at bruge, når Tønder Bank, men en solvensoverdækning på 10 procentpoint, krakker overnight og kun undslipper en afvikling via Finansiel Stabilitet, fordi der findes en velpolstret bank i nabolaget i skikkelse af Sydbank.

Hos seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet, der forsker i de danske pengeinstitutter, så har Tønder Banks krak desværre også konsekvenser langt uden for lokalområdet i Sønderjylland.

Tavshed fra Tønder-top 

Tønder-krak kan ramme Faaborg-fond 

Leve med mistro

I et notat lavet fredag aften, i timerne efter krakket, skriver Lars Krull, at konsekvenserne er store nu og her for indskyderne i Tønder Bank af hybrid og supplerende kapital, men at han i samme moment også tænker på alle de mange små- og mellemstore banker og sparekasser der nu i en periode må leve med ekstra mistro og agtpågivenhed fra deres kunder, alene forårsaget af at en spiller (Tønder Bank) ikke har gjort deres arbejde godt nok.

”Det er min opfattelse at lokalbankerne helt generelt gør et godt job – en udvikling som den vi ser i Tønder Bank risikerer at smitte negativt af på disse,” skriver Lars Krull og tilføjer, at det tab, som investorerne i den hybride kapital i Tønder Bank kommer til at lide, også kan få en negativ effekt.

Finansforbund: En træls uge 

Bankkrak rammer skandaleobligationer - igen 

Uhensigtsmæssigt

Han vurderer, at andre institutter i en periode få svært ved at afsætte nye aktier eller hybrid kernekapital til egne kunder.

”Hybrid kernekapital og garantkapital indgår som udgangspunkt i bankers kernekapital – Perspektivet er at det (igen) bliver vanskeligere for banker og sparekasser at afsætte denne typekapital,” skriver Lars Krull og slår samtidig fast, at det forekommer uhensigtsmæssigt, at denne type kapital som hovedregel søges afsat til egne kunder, ”…til en forrentning væsentligt under hvad en professionel investor ville aftage denne kapitaltype til,” skriver han.

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

 

Kunder kan sagsøge Tønder-ledelse 

Det sagde Tønder-direktør forud for krak 

Nødgaard: Tønder var helt exceptionel  

FS: Statens tab meget begrænset

Tønder-krak rammer kunder hårdt 

Vilhelmsen: Stærkt beklageligt

Tilsyn: Yderst mangelfuld kreditstyring i Tønder 

Sydbank overtager falden Tønder Bank 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også