Efter elleve bankkrak på fire år går bankernes lobbyister i brancheorganisation Finansrådet nu forrest i en indsats for at sætte danskernes viden om deres banks sundhedstilstand tilbage til samme niveau som før Roskilde Banks krak.

Foreningen kræver nemlig i forbindelse med gennemførslen af de kommende, ændrede solvenskrav, at bankerne ikke længere skal offentliggøre tallet for deres individuelle solvensbehov.

Et tal, der er afgørende for at kunne sige, hvor meget modstandskraft en bank har mod tab, inden den krakker.

Hvorfor skal vi gå forrest

Det skal ske for at bringe Danmark mere på linje med lande som for eksempel Irland, Spanien og Grækenland, lyder det fra Finansrådet, der samtidig understreger, at man først og fremmest kæmper for regelændringen for at hjælpe de allerstørste danske banker i deres kamp mod udenlandske banker.

”Isoleret set fra investorsynspunkt vil det selvfølgelig være en fordel, at vide hvad solvensbehovet er. Vi lægger bare vægt på, at danske banker ikke er anderledes stillet end andre steder i Europa. Det er et problem, at vi absolut skal gå forrest," siger kontorchef i Finansrådet Michael Friis til FinansWatch.

Er der ikke en mulighed for, at særreglerne kan være en fordel for sunde banker?

”Jo, det kan du selvfølgelig sige. Jo, en kæmpe solvens i forhold til behovet ser selvfølgelig fint ud. Men om nogle år får vi jo også nye krav, der vil betyde at man forventes at ligge pænt over kravet. Det ligger selvfølgelig nogle år ude i fremtiden. Nu har vi lagt vægt på, at man bør tilpasse sig europæisk praksis med hensyn til oplysningkravene. Det er vores argument. Men jeg kan selvfølgelig godt se sagen fra investorernes side. Vi lægger bare lidt mere vægt på, at bankerne ikke skal have hårdere vilkår end andre steder i Europa.”

Konkurrerer i udlandet

I forhold til konsolideringen, som I jo går ind for, er det vel underligt at tale de svage institutters sag over for de stærkes?

”Du tænker på, at offentliggørelse kan være en fordel for de stærke institutter? Ja, det er da også rigtigt, når vi ser sagen indenlandsk. Problemet er jo lidt, at det ikke er så meget indenlandsk, vi ser sagen, men mere i forhold til hvordan de største banker kan operere og konkurrere med de største svenske og tyske banker. Der er problemet, at de ikke skal oplyse det samme. Vi syntes ikke, at danske institutter, der operer mod udenlandske institutter, skal stilles dårligere. Det er jo ikke det store problem for de mindre institutter indbyrdes, fordi de alligevel kun konkurrerer indbyrdes. Det her handler for os mere om dem, der operer i områder, hvor andre banker, der ikke er underlagt samme krav, også er. Det er dem, der udsat for konkurrence fra andre europæiske banker.”

Der er vel ingen tvivl om, at det her vil gøre det sværere for aktionærer, kunder og investorer at gennemskue, om de har med en sund bank at gøre?

”Hvis vores forslag går igennem, så kan det godt være, at en investor ville syntes, det var interessant at vide, hvad det individuelle solvensbehov var. Det ville de jo nok. Men med det nye forslag ville det jo ikke betyde lukning som sådan, hvis man rammer behovet. Og så lægger vi som sagt meget vægt på ens regler i Europa.”

Ikke helt uforstående

Men reglerne giver jo blot mulighed for fleksibilitet. En bank kan jo stadig blive lukket, hvis den rammer det individuelle solvensbehov, hvis tilsynet vurderer, at det står for grelt til. Så er man jo stillet præcis, som man er nu?

”Ja. Altså, du kan have ret i, at selvfølgelig er det sådan, at man kan lukke et institut, hvis det ikke overholder det individuelle solvenskrav. Det er rigtigt. Så, vi er da ikke helt uforstående om, der et krav, og at det kan være en fordel for investorerne at have den her oplysning, men det vi mener, man bør lægge vægt på er, at der ikke skal være særregler. Det lægger vi større vægt på. Hvis andre lande kan leve med den her usikkerhed, jamen altså så burde danske investorer også godt kunne klare det.”

Der er jo på ingen måde en europæisk afklaring på det her område. Ville det ikke være bedre at arbejde for mere åbenhed i stedet for lukkethed?

”Jo, altså det kunne man jo gøre. Der er ingen problemer i at arbejde for offentliggørelse. Det, vi lægger vægt på, er ens vilkår i Europa. Det er bare et problem, når vi går forrest, og andre ikke følger med.”

Vanskeliggøre mulighederne

Gør det ikke bare institutterne mere sikre i længden, at investorerne ved mere om dem. Man ved jo for at sige det mildt langt mere om et pengeinstitut, hvis man kender det individuelle solvensbehov?

”Det er selvfølgelig rigtigt nok. På den anden side – altså, hvis det var sådan, at alle i Europa gjorde det, så kunne vi nok støtte det, men nu er det en særlig dansk regel. Og det kan også være et problem, at de offentliggør tilsynsreaktioner. Og skal det også gælde de planer, man kan blive pålagt for at genoprette et instituts kapital, efter det bryder det individuelle krav, så kan det også være et problem for den proces. Det kan vanskeliggøre mulighederne for at operere.”

Dengang Amagerbanken for eksempel var i problemer kunne man jo høre dem sige, at der var langt fra deres solvens til lovens minimumskrav. Den form for argumentation kan man jo så gå tilbage til nu?

”Det kan du selvfølgelig sige. Men nu er der jo ikke længere den samme pligt til at lukke et institut fra tilsynets side, hvis man rammer det individuelle solvenskrav. Man kan i stedet indgå i en plan, og prøve at se, om man kan løse problemet. Det gør jo, at situationen er en anden end den, hvor man bare bliver lukket, hvis man rammer det individuelle solvensbehov.”

Europæisk praksis

Uanet om solvensbehovet bliver et blødere krav er skellet mellem behov og solvens vel stadig en ret afgørende information om en banks sundhedstilstand?

”Ja, det kan du sige. Men problemet er jo lidt, når danske institutter bliver pålagt noget mere end udenlandske institutter, så stiller det dem lidt dårligere. Så kan man selvfølgelig sige, at alle institutter i hele Europa burde gøre det, og det skal vi ikke afvise, at man kunne støtte. Men det er et problem, at vi i Danmark går enegang på området.”

Man kunne jo også vende den om og sige, at mere åbenhed om de danske bankers sundhedstilstand også gør det lettere for investorer og kunder at fastslå, om man er villig til at foretage forretninger med banken?

”Jo, det har du selvfølgelig ret i. Problemet er jo, at der kan komme nedskrivninger senere, så man skal selvfølgelig altid kende banken bedre. Vi lægger vægt på, at kravet nu får en anden karakter end tidligere, og at det kan begrunde, at man går over til europæisk praksis.”

Stor offentlighed

Er der danske banker, der er kommet i problemer direkte som følge af offentliggørelse i den tid, vi har haft den – det er vel snarere de grundlæggende problemer med banken, det har været galt med. Offentliggørelsen skaber vel ikke problemet?

”Det gør det jo ikke nødvendigvis. Men det er klart, at det måske har været en forskrækkelse for nogen, at vi har haft den praksis, at man lukker, når man rammer solvensbehovet. Og derfor er det også klart, at folk har haft brug for at vide, hvad behovet er. Det kan man godt forstå. Men når man nu går over i mod europæisk praksis, så kan man selvfølgelig godt syntes, at den europæiske praksis på det her område kunne byde på mere åbenhed om bankerne. Vi syntes bare, det er et problem, at danske banker skal gå først," siger Michael Friis og fortsætter:

”Der vil være stor offentlighed om det, når et institut kommer i vanskeligheder. Og det kan gøre det vanskeligere at skaffe kapital.”

Men så beder man vel også investorer om at skyde kapital ind på et dårligere oplysningsgrundlag, end de har gjort tidligere?

”Jo, altså, så bliver de jo stillet på samme måde som rundt om i Europa. Det mener vi godt, at man kan forsvare at gøre, fordi tilsynets reaktion på en overtrædelse af behovet ikke længere er lig med en lukning. Og så kan man også sige, at det jo er vidt forskelligt rundt omkring i Europa, hvordan man opgør det individuelle solvensbehov. Så det er ikke umiddelbart sammenligneligt. Og det er en af grundene til, at man ikke har kunnet lave fælles europæiske regler.”

Samme regler

Vi har talt med pressede banker, der tværtimod fremhævede det som en fordel, at man med et tilsynsbesøg og en blåstempling af solvensbehovet meget klart kan sige til investorer, at ”sådan her ser banken ud.”?

”Vi kan sagtens forstå, at investorer gerne vil have det. Specielt når reglerne er sådan, at man kan blive lukket, når man rammer det individuelle solvensbehov. Men når de nu bliver mere fleksible, bør det også give de samme regler for offentliggørelse. Vi syntes ikke længere, at der er det samme argument for at skille sig ud fra Europa, hvor man så ikke kan blive enige om, hvordan man opgør den individuelle solvens.”

Kondrup: Øgede solvenskrav vil være meget uheldige

Tilsyn: Stigende risiko for at lukke levedygtige banker  

Tilsynet truer med fleksindgreb 

Boblere til dårlig bank-liste skal under tættere tilsyn 

Ny solvenstilgang kan hæve krav for hver anden bank 

Nødgaard vil slå hurtigt ned på særtilfældene 

18 nye initiativer på vej fra Finanstilsynet

Tilsyn: Længere snor til solvensklemte banker 

Nødgaard: Ny praksis havde ikke hjulpet krakbanker