Presset for at finde en løsning på banksektorens udfordringer med landbrugskunderne bliver ikke mindre, hvis Sparekassen Østjylland søndag aften må lade sig overtage af Finansiel Stabilitet.

Østjylland får tidsfrist indtil søndag kl. 18 

14 pct. af sparekassens 4,4 mia. kr. store udlån er givet til landmænd, og det betyder, at lån for mere end 600 mio. kr. kan ende i Finansiel Stabilitet, der allerede har landbrugslån for ca. 660 mio. kr. fra krakket i Fjordbank Mors og knap 300 mio. kr. fra andre krakkede banker.

De banker, der umiddelbart er mest oplagte ift. at overtage banken, er Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord, og disse banker har allerede rigeligt landbrug på bøgerne.

Her er de oplagte købere til Sparekassen Østjylland 

Jyske bank nævner i sin årsrapport særligt landbrug som værende en afgørende faktor i bankens 1,5 mia. kr. store nedskrivninger for 2011. Jyske bank har 6 pct. af sit samlede udlån til landbrugssektoren.

Sydbank har for nylig af Finanstilsynet fået en røffel for ikke at nedskrive nok på landbruget og blev i forbindelse hermed pålagt at nedskrive for yderligere 200 mio. kr. på udlånet til denne sektor. Ifølge tilsynet var godt 40 pct. af de kontrollerede sager ved besøget vurderet for positivt. Sydbank har givet 7,5 pct. af deres samlede udlån til landbruget.

Landbrug i likviditetsproblemer

I Spar Nord er 9,5 pct. af udlånet givet til landmænd, men branchen tegner sig for en uforholdsmæssig stor andel af nedskrivningerne nemlig 31,4 pct. Derfor er det også usandsynligt, at Spar Nord vil være villig til at overtage Sparekassen Østjyllands landbrugsengagementer, såfremt de ender med at afgive et købstilbud på den kriseramte sparekasse.

Med i regnestykket tæller nemlig også, at det ikke ser ud til at være en sund portefølje af landmænd, som Østjylland har på bøgerne. Sparekassen har ikke offentliggjort årsregnskab for 2011, men i halvårsrapporten skriver sparekassen, at flere af landbrugskunderne har haft brug for et par finansielle svømmevinger for bare at holde hovedet oven vande.

"På erhvervssiden har markedsforholdene været vanskelige for flere brancher. Det gælder især landbrug, produktion og ejendomsbranchen. Nogle af  sparekassens landbrugskunder har haft et stigende likviditetsbehov i perioden," står der i udlånsredegørelsen for 1. halvår 2011.

I Landbrug og Fødevarer appellerer erhvervspolitisk direktør Lone Saaby til, at man - hvis Østjylland ender med at lade sig overtage - ser landbrugsengagementerne meget grundigt igennem og prøver at få så mange som muligt med over i den grønne del af banken.

"Vores opfordring er, at hvis FS ender med at overtage Sparekassen Østjylland, at de så hurtigst muligt får set engagementerne igennem og skippet de sunde bedrifter videre til andre banker, for det er en uholdbar situation i længden at være kunde i en afviklingsbank," siger Lone Saaby til FinansWatch.

Hun understreger, at det er lykkedes for flere landmænd, der har været kunder i andre krakkede banker, at komme videre til en ny og ikke afviklingsfokuseret bank, og derfor burde det også kunne lykkes for Sparekassen Østjyllands landbrugskunder.

Brug for sektorløsning

Finanstilsynet har i december strammet reglerne for, hvilke jordpriser bankerne kan bruge, når de skal værdiansætte den sikkerhed som landmændene har stillet for deres lån. Her blev jorden i Østjylland prissat til 145.000 kr. per hektar. I 2007-2008 blev landbrugsjord i Østjylland handlet til priser omkring 250.000-300.000 kr. per hektar. I 2009 begyndte realkreditinstitutterne dog at fastsætte værdien til 200.000 kr. per hektar, hvilket begrænsede lånemulighederne betydeligt.

Med Finanstilsynets nye niveau for jordpriser er lånemulighederne og ikke mindst de allerede stillede sikkerheder nu eroderet endnu mere.

Finansiel Stabilitet er allerede en betydelig landbrugsbank med udlån til sektoren for knap 300 mio. kr. i FS Bank og 600 mio. kr. i Fjordbank Mors. Lægges landbrugslånene fra Sparekassen Østjylland oven i dette kan staten ende med at sidde med landbrugslån for mere end halvanden milliard kroner.

Det lægger yderligere pres på parterne i den finansielle sektor for hurtigt at finde en løsning på de problemer som udviklingen af det finansielle landbrugsinstitut LFI er løbet ind i. Som det er nu, skændes parterne om, hvem der skal komme med finansieringen, og om hvor meget af risikoen på lånene, der skal blive tilbage i de banker, som gerne vil læsse lånene væk fra balancen.

"Det her understreger nødvendigheden af at der kommer en løsning, der kan bære de bedrifter videre, som ikke kan sendes over i den private banksektor, så de landmænd kan få penge til drift og investering og komme videre med deres liv," siger Lone Saaby fra Landbrug & Fødevarer til FinansWatch.

Savnet landbrugsinstitut er måneder væk

Landbruget afviser bidrag på 100 mio. kr. 

Kruse klar med 75 mio. kr. til landbruget

Finanssektor skyder 125 mio. kr. i ny landbrugsbank 

l