FinansWatch

Svenskere: Det vil vi med Danske Bank

Danske Bank er stærkt undervurderet, og har muligheden for at blive en af nordens stærkeste banker, lyder det fra den nye svenske storinvestor, der vil være en aktiv ejer.

Foto: Jonas Pryner Andersen

Der er masser af potentiale i Danske Bank. Og det mener den aktivistiske svenske kapitalfond, Cevian, at man kan være med til at udnytte.

"Vi anser Danske Bank for at være en stærkt undervurderet aktie og en stærk franchise, og på sigt ser vi banken som en af de potentielt stærkeste banker i Norden. Derfor har vi investeret i banken," siger Lars Förberg, der en af Cevians stiftere, til FinansWatch.

Kapitalfond køber tungt op i Danske Bank 

Hvilke krav vil I stille til Danske Bank?

"Vi er en engageret og langsigtet ejer, som har få investeringer netop for at give os mulighed for at være aktive ejere. Og nu tager vi en dialog med ledelsen og bestyrelsen i selskabet - men det er ikke en diskussion, vi tager via medierne."

Analytiker: Positivt med Cevian som ny storinvestor 

Dropper svensk bank

Vil I ind bestyrelsen?

"Nogle gange går vi ind i bestyrelsen, når vi køber op. Nogle gange gør vi ikke. Det er ikke en diskussion, vi har haft om Danske Bank endnu," siger Förberg.

Samtidig med opkøbet i Danske har Cevian valgt at sælge sin position i den svenske storbank Swedbank.

"Vi har været ejere i Swedbank i to år. Da vi gik ind i den, var det en bank, der havde det svært. Nu er en det en af de mest velkapitaliserede banker i verden. Så vi har valgt at sælge ud i Swedbank og rykke ind i Danske i stedet," lyder det fra Förberg.

Børshaj bytter svensk bank ud med Danske

Mere fra FinansWatch

Sampension mærker effekt af nye SUL-regler

Det er blevet nemmere for Sampension at konkurrere i markedet for firmapensioner, efter Finanstilsynet har indført nye regler om, at syge- og ulykkesforsikringer skal hvile i sig selv økonomisk.

SEB satser på børsmarkedet i kampen om storkunder

Den danske del af storbanken SEB vender nu øjet mod markedet for kapitalrejsning. Det såkaldte ECM-marked ligger naturligt til bankens strategi om at kunne hjælpe storkunder med alle finansielle behov, vurderer den danske landechef.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs