Tonny Thierry advarer mod kreditklemme

Danske Banks chef for de danske bankaktiviteter Tonny Thierry Andersen vil ikke afvise, at en kreditklemme er under opsejling.
Foto: Larsen Stine
Foto: Larsen Stine

Der er seriøse klumper på de internationale fundingmarkeder, som ikke skal blive meget større, hvis danske virksomheder skal undgå at blive ramt.

Sådan lyder det fra Tonny Thierry Andersen i Børsen, der godt kan frygte, at en kreditklemme kan blive en realitet.

"Der skal ikke strammes mere på de internationale fundingmarkeder, før vi ikke kan afvise, at der vil opstå en kreditklemme. Jeg vil ikke sige, at der er en kreditklemme nu, men der er ting, der gør, at vi ikke kan afvise, at det kommer," siger Tonny Thierry Andersen til Børsen.

Fundingomkostninger steget

Han kan ikke genkende billedet af, at bankerne afviser af stille kreditfaciliteter til rådighed for sunde projekter, men siger dog, at projekter, der kunne hente finansiering i bankerne før kreditkrisen, ikke nødvendigvis står i samme situation i dag.

"De sidste to måneder er fundingomkostningerne steget med 0,5-0,6 pct. for bankerne i Europa, og der synes aktionærerne at have holdt meget for. Vi skal gøre, hvad vi kan for at holde omkostningerne i ave, men regningen vil i et betydeligt omfang blive sendt videre til kunderne," siger Tonny Thierry.

Danske Bank-direktøren peger på, at danske virksomheder og pengeinstitutter skal blive bedre til at udnytte de støtteordninger, der findes, og peger på eksportkreditfonden og vækstfonden.

Kreditklemme rammer sunde virksomheder

Landbruget vil oprette krisefond med pensionspenge

Bernstein aflyser dansk kreditklemme

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også