Anders Dam: Vi er forsøgskaniner

Den politiske beslutning om at gå europæisk enegang med bankpakke III vil føre til højere renter for forbrugerne, lyder det fra Jyske Banks topchef efter Moodys lussing til en række danske banker.
Foto: Kristian Sæderup
Foto: Kristian Sæderup

Det er politikernes enegang på lovgivningsområdet, der nu betyder dyrere funding til en række danske banker og i sidste ende højere renter og mindre udlån til bankkunderne. Det mener topchef i Jyske Bank Anders Dam, der i går kunne se Moody’s sænke sin vurdering af den danske banksektor.

»Vi er blevet forsøgskaniner på, hvad der sker, når man skolder indlånere i et højindkomstland som Danmark. Og hvis der kommer flere krak her i landet, kan det få den konsekvens, at EU helt dropper at lave en lignende model, når de har set, hvad følgeomkostningerne har været i Danmark,« siger han til Børsen.

Højere renter

Som FinansWatch kunne berette i går, så har ratingbureauet Moody’s sænket sin rating op en række danske banker i kølvandet på Amagerbankens krak. Årsagen er, at den danske stat i forlængelse af Bankpakke III har ladet danske kreditorer tabe penge på bankkrakket.

Moodys sænker ratingen for danske banker

»Det illustrerer til fulde problemet med at lave lovgivning, der er foran det, EU formentlig vil lave. Det medfører højere fundingomkostninger for danske pengeinstitutter, som i sidste instans giver højere renter for kunderne,« siger Anders Dam til avisen, hvor formanden for Lokale Pengeinstitutter og Ringkjøbing-direktør Bent Naur kommer med lignende kritik. Den preller dog af på økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen.

»Med Bankpakke III er vi vendt tilbage til en situation uden en generel statsgaranti, hvor bankerne skal stå på egne ben uden økonomisk hjælp fra staten. Bankerne vil i højere grad blive vurderet individuelt og skal vise, at de er i stand til at håndtere deres forretninger selv. Bankerne har også et incitament til at begrænse deres risikoadfærd til et acceptabelt niveau,« siger han til Børsen.

Bernstein: Kan ikke blive ved at redde banker

Grønborg: Moody's må have fejlfortolket politikerne

Bankers kapitaljagt er som et våbenkapløb

Sjøgreen: Junk-status er et bump på vejen

FIH Erhvervsbank får junk-status

Jyske: Moodys halter lidt efter

Moodys sænker ratingen for danske banker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også