Moodys sænker ratingen for danske banker

Både Danske Bank, Ringkjøbing Landbobank, Spar Nord og FIH oplever, at Moodys sænker ratingen, mens der er overvejelser om at gøre det samme i forhold til Nordea, Sydbank og Jyske Bank.(Opdateret 07.37)
Foto: STROYER TORBEN
Foto: STROYER TORBEN

Nu betaler de danske banker prisen for, at Amagerbankens krak kostede indlånere og kreditorer penge for første gang siden ragnarokket med de islandske banker. Kreditvurderingsinstituttet Moody's har ændret sit syn på danske banker generelt og nedgraderet fem af dem.

Det skyldes, at man tidligere har givet et tillæg til ratingen for statens villighed til at holde hånden under nødlidende banker. Med Amagerbankens krak har Moosy´s imidlertid reduceret skruet ned for vurderingen af dette og dermed sænker man ratingen over en bred kamp.

Moody's har nedgraderet sin langsigtede kreditvurdering af Danske Bank, Spar Nord Bank, FIH Erhvervsbank, Ringkjøbing Landbobank og BankNordik. Og for Danske Bank, FIH Erhvervsbank og BankNordik er der risiko for yderligere nedgradering.

Fra stabil til negativt

Nordea Bank Danmark, Sydbank og Jyske Bank er under overvågning for en mulig nedjustering.

Den finansielle styrke som enkeltstående bank ("the standalone bank financial strength ratings") for Spar Nord Bank og FIH Erhvervsbank er ændret til negativt fra stabil.

Den kortsigtede rating af Spar Nord og FIH Erhvervsbank nedjusteres ligeledes, mens den kortsigtede rating af BankNordik er under overvejelse for en nedjustering.

Påført tab

Ifølge meddelelsen fra Moody's begrundes nedgraderingen med, at Amagerbankens konkurs demonstrerede myndighedernes villighed og mulighed for at tillade, at både indlånere og kreditorer i danske banker kan blive påført tab, selv om bankforretningerne fortsætter. Derfor har Moody's revideret sin vurdering af den støtte, danske banker kan regne med fra "systemet".

Graven: ATP-udspil kan gavne rating

Danske Markets: Nye tider på vej for obligationsejere

Frøsig: Venter spændt på reaktionen fra Amager-krak

(RB-Børsen)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også