Aarhus-formand taber stort på bankens nedtur

Bestyrelsesformand Rasmus Juhl Rasmussen har tabt 24 mio. kr. på bankens kursmæssige nedtur, men afviser, at hans privatøkonomi er presset af den grund.
Af Ole Østrup og Kasper Kronenberg

Aarhus Lokalbanks bestyrelsesformand Rasmus Juhl Rasmussen kan godt mærke bankens nedtur på sin egen pengepung. Hans aktiepost i banken er faldet 24 mio. kr. i værdi på blot fire år.

Juhl Rasmussen har længe været aktionær i banken og aktien lå i sommeren 2007 – forud for krisen – på 250. Henover hele 2007 udvidede Juhl Rasmussen sin aktiepost fra 122.250 aktier til 149.276 aktier og havde dermed værdier for op i mod 30 mio. kroner bundet i bankens aktier.

Siden da har Juhl Rasmussen løbende udvidet sin aktiebeholdning i banken yderligere og ved udgangen af 2009 sad han med 238.649 aktier – et antal der er uændret frem til i dag:

”Jeg har aldrig solgt ud af mine aktier i banken. Jeg har altid kun udvidet min beholdning, fordi jeg altid har troet på banken. Og det gør jeg fortsat. Når vi har fået vores kapitalstruktur på plads, så er der en stærk fremtid for banken”, fastslår bestyrelsesformanden overfor Finanswatch.

Altid bakket banken op

Siden de gode tider i 2007 er kursen dog faldet år efter år og i kølvandet af de seneste udmeldinger fra Aarhus Lokalbank, er aktiekursen nu på vej ned i omegnen af 25. Konsekvensen er mærkbar for Juhl Rasmussen:

”Jeg har ikke regnet på det, men det er mange penge. Jeg har altid bakket banken op hver gang, der har været kapitaludvidelser”

Men er det et tab, der truer din økonomi?

”Nej, det er ikke sådan, at jeg falder sammen af den grund”.

Den nuværende kurs betyder at Juhl Rasmussens aktiepost i øjeblikket er reduceret til en værdi i omegnen af 6 mio. kroner.

Formand: Tiden vil vise, om jeg er den rette

Avis: Rotary-klub i politiets søgelys

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også