Optakt til ballade i Aarhus Lokalbank
Der er lagt op til en dramatisk generalforsamling i Aarhus Lokalbank den 19. marts, hvor bankens ledelsen skal fremlægge og have godkendt årsregnskabet, som vil indeholde et underskud næsten en kvart mia. kr. Det skriver dagbladet Børsen.
Ifølge direktør i Dansk Aktionærforening, Charlotte Lindholm, vil man bruge generalforsamlingen til at forsøge at få svar på, hvordan ledelsen har formået at bringe banken i et så voldsomt uføre.
Kræver svar
”Der vil komme meget ballade på generalforsamlingen, hvor der vil blive rejst en masse spørgsmål, fordi aktionærerne langt fra har fået svar på de spørgsmål, der er blevet rejst i pressen,” siger hun.
Desuden ønsker foreningen svar på, hvorfor bestyrelsen konstituerede tidligere underdirektør Carsten Stenulm som bankens øverste direktør, da den tidligere direktør, Per Hermansen, blev fyret. Ifølge Charlotte Lindholm har Carsten Stenulm siddet som Per Hermansens højre hånd og været dybt involveret i driften af banken.
Relaterede artikler:
Nykredit åbner for dialog med Aarhus Lokalbank
For abonnenter
Fortsat stor usikkerhed om Aarhus Lokalbank
For abonnenter