FinansWatch

Kondrup: Konsolideringssnak uden hold i fakta

Flere af fortalerne for den store konsolideringsbølge taler primært for at pleje egne interesser, mener direktøren for Lokale Pengeinstitutter, Jan Kondrup.

Jan Kondrup, direktøren for Lokale Pengeinstitutter, er godt gammeldags træt af igen at blive konfronteret med, at de mindre pengeinstitutter skal opgive selvstændigheden og i stedet lade sig købe af – eller fusionere ind i – større enheder.

I denne artikel på FinansWatch, som blev offentliggjort mandag, peger en række analytikere og corporate finance-folk på, at det i mange tilfælde er bankdirektørerne i mindre banker, der blokerer for konsolidering. I artiklen fremføres det, at nogle mere eller mindre bevidst vælger at ignorere kommercielle fordele ved en konsolidering og i stedet kæmper for at beholde deres job som adm. direktør – med alt hvad det fører med sig af bl.a. magt og gode lønvilkår.

”Jamen prøv nu og kig på, hvem det er, der – igen – peger på, at det er noget så smart at få færre banker i Danmark. Det er blandt andet Corporate Finance-folkene. De lever jo af, at der sker omstruktureringer af virksomheder. For at få et mere nuanceret billede af tingenes tilstand, må man forholde sig til fakta, og også lade de mindre pengeinstitutters ledelser og kunder komme til orde. Hvad siger de til den her snak om, at det hele bliver bedre, hvis man er større?” spørger Jan Kondrup retorisk og ikke uden sarkasme i stemmen, for han er bestemt ikke overbevist om, at det fører noget godt med sig – hverken for kunderne eller aktionærerne.

Men er det netop ikke bankdirektørerne, der er problemet? At nogle sætter deres egne interesser, deres lukrative job, over aktionærernes interesser?

”Både i store og små pengeinstitutter vil en ansvarlig topchef søge at gøre det så godt som overhovedet muligt for virksomheden, dens medarbejdere og interessenter. Hvis man som direktør gør det dårligt, så ryger man ud. Det har vi under finanskrisen set i flere tilfælde”, siger Jan Kondrup.

Store banker også i problemer

”Hvis du oplever at dine kunder hører til de mest tilfredse kunder i landet, at du har klaret dig fornuftigt gennem krisen, at du har styr på din kapital og likviditet og kan leve op til de kommende nye regler, jamen hvorfor skulle man så sige, at det er bedre at være stor og lader sig overtage af en større bank? Verden over er der i øvrigt flere eksempler på storbanker, som har markante udfordringer med at kunne leve op til de kommende Basel III-regler m.v. Jeg er ikke blevet præsenteret for analyser, der har kunnet påvise, at der er stordriftsfordele i bankvæsen. Det er bare sådan en dagsorden, man sætter. Og ved at gentage det tilstrækkeligt tit, kan det blive det selvbekræftende. Hvis kunderne var utilfredse, eller hvis man på børsen klarede sig dårligere end andre, så var der belæg for kritik. Men når kunder og aktionærer bakker op, så er fundamentet på plads” siger Jan Kondrup.

Står de små banker så ikke over for et fundingproblem, når de individuelle statsgarantier udløber?

”Generelt er indlånsunderskuddet hos de mindre pengeinstitutter set under ét nu næsten elimineret og rigtig mange af foreningens medlemmer har i dag endda et indlånsoverskud. For nogle enkelte vil der i den kommende tid fortsat være udfordringer, men disse kan også løse sig gennem balancetilpasning, frasalg af aktiviteter og begyndende optøning af pengemarkederne”, siger Jan Kondrup.

Risiko for frafald

Man kan vel altid spare omkostninger ved at nogle slår sig sammen. Er det ikke bevis nok?

”Ja, det er rigtigt, at der ofte kan spares omkostninger, men samtidig er der ved fusioner med en stor bank risiko for frafald af kunder og pres på indtægtssiden, når kunderne begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om den fortsættende bank vil holde fast i den lokale forankring. For nylig var der en analyse fra Finansforbundet, der viste, at de mindre banker har de mest tilfredse kunder. Og det er også kun ganske få uger siden, at en hovedopgave fra Handelshøjskolen dokumenterede, at de små banker er kommet lige så godt gennem finanskrisen, som de store banker. Så jeg køber ikke den med, at stordriftsfordele er så store, at det kan kompensere for alle de ulemper, som det kan føre med sig at blive en del af en større enhed,” siger Jan Kondrup.

Med alle de nye regler, der er på vej, så taler en masse ting vel for, at man skal have nogle større enheder, så man har en større gruppe af kunder at fordele sine back-office-omkostninger på?

”Her skal man huske på, at de mindre og mellemstore pengeinstitutter i årtier har stået sammen og har etableret en lang række fællesselskaber, der løser back-office opgaverne. Vi har for eksempel fællesejede IT-centraler. Et andet eksempel er realkreditlån. Her har vi Totalkredit til private boligejere og DLR Kredit til landbrug og øvrige erhvervskunder. Og der er også andre store fællesskaber som volumenmæssigt er på højde med de store bankers. På den måde holdes omkostningerne nede. Det betyder, at de lokale pengeinstitutter kan levere en lang række attraktive produkter og services inden for netbank, realkredit, forsikring, pension m.v. til konkurrencedygtige priser”.

Urimelige regler

Det er muligt, men der kommer en masse nye regler, der giver administrative byrder?

”De administrative byrder kan være hårde, det er der ingen tvivl om. Men også her er de mange fællesselskaber og min forening Lokale Pengeinstitutter til stor hjælp med implementering af nye regler, tilvejebringelse af beregningsmodeller m.v. I øvrigt kan man spørge, om det er rimeligt, at man som lille pengeinstitut skal pålægges så store administrative byrder. De fleste nye regler stammer fra EU og er møntet på store internationale banker med et globalt fokus. I mange henseender er det urimeligt at presse sådan nogle regler ned over et lille pengeinstitut,” siger han.

”Danmarks erhvervsstruktur er præget af en underskov af mindre og mellemstore virksomheder. De mindre pengeinstitutter matcher størrelses- og kompetencemæssigt denne struktur og bidrager til øget konkurrence. Her er den lokale forankring vigtig. At man som bank er tæt på sine kunder. At man forstår dem,” siger Kondrup.

Corporate finance-huse opgiver bankbryllupper

Men hvorfor kan en større bank ikke også hjælpe de her virksomheder?

”Ude i lokalområderne har de mindre banker betragtelige markedsandele. De gør en masse for at holde tingene i gang med hensyn til iværksætteri, bosættelse samt forenings- og idrætsliv. Hele dynamikken ude i lokalsamfundene har de mindre pengeinstitutter en særlig interesse i at udbygge”.

Tæt på kunderne

Det er muligvis rigtigt, men en større bank kan jo også sagtens have lokal tilstedeværelse via et fillialnet, så den lokale forankring og nærhed er vel ikke argument nok til at tale mod konsolideringer?

”De mindre pengeinstitutter har den høje kundetilfredshed, fordi de er særlig tæt på kunderne, lægger stor vægt på den personlige betjening og gør meget for aktiviteten i lokalsamfundene. Derfor har vi de seneste mange år set, at de fleste fusioner og sammenlægninger er sket mellem mindre pengeinstitutter, så de netop kan opretholde den vigtige lokale forankring og de korte beslutningsveje” siger Jan Kondrup.

Afslutningsvis peger han på alle de presseskriverier, der var op til udløbet af bankpakke I den 30. september 2010, hvor flere var fremme med synspunkter om, at mange pengeinstitutter ikke ville være i stand til at passere den dato.

”Den dato blev, lige som år 2000-udfordringen, nærmest en non-event,” siger Jan Kondrup.

Dåbsattester og hjælpepakker bremser bankbryllupper

Fundingproblemer i horisonten for småbanker

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs