Spare -og andelskasser frygter ny lov

Branchen frygter, at regeringens forsøger at gøre det let for staten at sælge sin milliard-formue af aktier, andelsbeviser og garantkapital.
AF LENE ANDERSEN, lene.andersen@jp.dk

Et nyt lovforslag fra Økonomi-og Erhvervsministeriet kan ende med at tage livet af landets 105 sparekasser og andelskasser og tryne de små garanter. Branchen kræver, at forslaget hives af bordet.

Ministeriet vil ophæve lovkravet om, at ingen må have bestemmende indflydelse. I dag har hver andelshaver én stemme i andelskasserne og højest 20 stemmer i sparekasserne.

Men ministeriet vil gøre det frivilligt, om der fremover skal være stemmeværn, der beskytter mindretalsgaranter og kassernes formue.

På den måde kan en stor investor være med til at gennemtvinge en fusion.

Imod andelstanken

»Jeg bryder mig slet ikke om det. Det er så fuldstændig imod alt, hvad sparekasse-og andelstanken står for. Og man kan da godt undre sig over, at forslaget kommer netop nu, hvor staten ligger inde med en meget stor portion garantikapital, som man gerne vil af med,« siger direktør Uffe Madsen, Folkesparekassen i Silkeborg.

Finansiel Stabilitet har efter indbetalingen til bankpakke I fået aktier, andelsbeviser og garantikapital fra knap 70 banker, andels-og sparekasser. De små kasser tegner sig for knap 70 pct. af de kapitalbeviser, som Finansiel Stabilitet har fået i stedet for kontanter.

Ifølge Finansiel Stabilitet har man ikke noget ønske om at være ejer. Tværtimod har man netop skrevet til pengeinstitutterne og foreslået dem at købe deres kapitalbeviser tilbage.

Punktet om ophævelse af de lovpligtige stemmeværn er dukket op i lovforslaget umiddelbart inden fremsættelsen i Folketinget. Ingen i sektoren har været hørt. Pengeinstitutternes organisation, Finansrådet, kræver, at forslaget trækkes tilbage.

Misforstået forslag

»De stemmeværn skal beskytte formuen i andelskasser og sparekasser mod spekulanter, der vil købe sig en majoritetsandel for at bemægtige sig formuen. Og den tilhører jo ingen og skal enten indkapsles eller over i en fond i forbindelse med en fusion. Forslaget er misforstået og ikke ordentligt gennemtænkt,« siger Jan Kondrup, direktør for Lokale Pengeinstitutter.

Ifølge lovforslaget er formålet med det at gøre det lettere for spare -og andelskasser at tiltrække kapital og derigennem medvirke til at muliggøre strukturændringer. Underforstået køb eller fusion.

»Men hvis en spare -eller andelskasse har brug for kapital eller ønsker fusion, så kan den omdanne sig til aktieselskab og indkapsle formuen i en fond. Hvis staten vil hjælpe til omstrukturering, ville det være mere logisk at fjerne kravet om stemmeretsbegrænsning i mindst fem år efter, at en sparekasse er omdannet til bank,« siger Jan Kondrup.

De små uden beskyttelse

Med den nye lov vil minoritetsgaranterne ikke have nogen form for beskyttelse.

Mens der er regler om minoritetsbeskyttelse i både værdipapirhandelsloven og aktieselskabsloven, har der hidtil ikke været behov for at beskytte den lille garant, fordi ingen netop har kunnet stemme med mere end et eller nogle få garantbeviser.

Og den nye lov lægger ikke op til at beskytte smågaranterne mod en storinvestors ønsker.

Samtidig er det ikke let at stemme med fødderne ved at sælge sine papirer.

»En aktionær, der er utilfreds med selskabet, kan sælge sine aktier på børsen. Det kan garanter ikke. Garantbeviser omsættes ikke på en børs,« skriver Finansrådet i sit høringssvar.

Tilbage i Silkeborg gruer Uffe Madsen for fremtiden.

»Selv om de enkelte sparekassers garanter selv bestemmer, om de vil fjerne deres stemmeværn, så er det en glidebane og kan blive en trussel mod vores eksistens. Vi ved godt, at nogle ikke mener, at en virksomhed uden store dominerende ejere kan klare sig. Men det har vores sektor modbevist i flere hundrede år,« siger Uffe Madsen.

Hans egen sparekasse, Folkesparekassen, er rundet af J. A. K. - jord, arbejde, kapital - som arbejder for et rentefrit samfund, hvor pengene tjener fællesskabet. Finansiel Stabilitet er største garant med ca. 14 pct. af kapitalen.

Andelskasser vil være aktieselskab

Fakta:

I Danmark er der 128 banker, spare -og andelskasser . De sidste mange år har der ikke måttet oprettes spare -eller andelskasser .

Bankerne ejes af aktionærer, der i de fleste mindre banker er hegnet inde af stemmeværn, så aktionærernes direkte indflydelse er diskutabel.

Sparekasserne ejes af garanter eller er selvejende. Enhver garant kan blot stemme med 20 garantbeviser.

Der er i dag kun få andelskasser tilbage. Her giver reglerne 1 stemme pr. næse, uanset hvor mange andelsbeviser en kunde ejer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også