Andelskasser vil være aktieselskab

De 19 andelskasser bag Sammenslutningen Danske Andelskasser vil være aktieselskab for at få lettere adgang til kapital.
AF LENE ANDERSEN, lene.andersen@jp.dk

60.000 andelshavere bliver om kort tid aktionærer. 19 andelskasser omdanner sig frivilligt til et stort aktieselskab.

Men foreløbig er der ingen planer om at lade aktierne handle på nogen arbejdsplads.

De 19 andelskasser under Sammenslutningen Danske Andelskasser , SDA, har tilsammen en balance på godt 16 mia. kr. Til sammenligning har Spar Nord, hvis balance er over 70 mia. kr., 112.000 aktionærer.

Skal I så børsnoteres som næste skridt?

»Nej, der er ingen planer om, at aktierne skal handles på nogen former for markedsplads. Det skal vi have fundet en løsning på, men foreløbig må vi kunne handle aktierne hen over disken. Hver aktionær har trods alt blot en aktie på 200 kr.,« siger Jakob Fastrup, der er bestyrelsesformand i SDA.

Lige nu vil det offentlige gerne gøre det lettere for store investorer at overtage spare -og andelskasser . Vil det ske for jer?

»Vi er del af en meget speciel kultur, og vi ønsker ikke at opgive vores særpræg, som gør, at vi også befinder os i nogle af de mere tyndt befolkede områder af landet. Så vi vil ikke overtages, men man kunne da forestille sig, at der var andelskasser eller sparekasser, der gerne ville overtages af os,« siger Jakob Fastrup.

Skal I have stemmeværn?

»Det går jeg ikke ind for, men vi har ikke drøftet det endnu. Under alle omstændigheder skal vi have stemmeværn de første fem år efter omdannelsen. Det står i loven, og det har regeringen ikke umiddelbart foreslået at lave om på.«

Hvorfor skal I være aktieselskab?

Det er blevet besværligt at drive en bank, som ikke er et aktieselskab. Vi vil årligt kunne spare 35-50 mio. kr., som vi har i meromkostninger på strukturen, fordi vi er 19 juridiske enheder. Samtidig har vi sværere ved at skaffe penge til den løbende drift end vore kolleger,« Jakob Fastrup

Hvad gør I så, hvis I ikke kan låne penge?

»Jamen vi kan godt låne penge. Det er bare blevet sværere og dyrere. Vores fortælling om de mange lokale andelskasser , der hæfter solidarisk under samme paraply, er for indviklet at sælge til danske og udenlandske investorer i en periode, som den vi er i. Og da vi venter, at konkurrencen bliver skarpere, kan det ikke nytte noget, at vi er bagud på pris med det samme,« siger Jacob Fastrup.

Planen er, at omdannelsen skal finde sted i løbet af 2011. Tanken er at bruge en model, hvor der oprettes fem-syv regionsenheder, hvortil en række filialer er knyttet. Samtidig skal der oprettes lokale aktionærråd og fonde, der skal rumme de frie reserver i form af andelskassernes overførte overskud.

Spare -og andelskasser frygter ny lov

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også