Frøsig: Hér er min største bedrift som CEO

Karen Frøsig har nu siddet som topchef i Sydbank i 1 år og 14 dage. Her fortæller hun, om det resultat hun er gladest for i det forgangne år.

Karen Frøsig overtog en af de absolut tungeste stole i den danske finanssektor, da hun den 1. juni sidste år tog over som adm. direktør i Sydbank efter navnkundige Carsten Andersen.

Når den tidligere juridiske direktør bliver bedt om at pege på den vigtigste begivenhed i hendes første år som øverstbefalende i Aabenraa, så peger hun måske lidt overraskende på en ”ekstern” begivenhed, som ikke udelukkende er et Sydbank-anliggende.

”Det er jo sådan, at jeg vil evolutionen i Sydbank, ikke en revolution, det er vigtigt at slå fast. Men alligevel så skete der noget allerede 14 dage efter jeg tiltrådte. På det tidspunkt gik Bent Naur, som er formand i Bankdata, og jeg selv i gang med at forhandle med Anders Dam,” siger Karen Frøsig.

Nøgleparameter

For alle partner var forhandlingerne af særdeles vigtig strategisk karaktér, da IT-udvikling for bankerne er et af nøgleparametrene i forhold til at kunne være konkurrencedygtig på den lange bane, både i forhold til kundekontakten, kreditgivningen og de risiko-mæssige aspekter samt ikke mindst på omkostningsfronten.

Konkret ville det betyde rigtig meget for medlemsbankerne i Bankdata at få Anders Dam og Jyske Bank med ombord, bl.a. fordi at man ville få en stor spiller ind til at tage en del af regningen, men i mindst ligeså høj grad kunne man få en bank ind, der kunne trække på en stor organisation i forhold til at stille medarbejdere og kompetencer til rådighed, når Bankdata fremadrettet skal udvikle nye ting.

”Det var et rigtig godt forhandlingsforløb, synes jeg. Det var præget af, at vi alle tre godt kunne se de store fordele, der kunne komme ud af det, hvis ellers vi kunne blive enige. Og heldigvis blev vi enige, hvilket jeg synes var utrolig afgørende i forhold til Sydbanks langsigtede muligheder,” siger Karen Frøsig.

Årlige besparelser på 200 mio. kr.

P.t. pågår det store arbejde med at få integreret Jyske Bank ind i bankdatas systemer, en proces der i runde tal kommer til at tage to år fra aftalens indgåelse, til Jyske Bank kører på den nye platform.

I en pressemeddelelse fra dengang skrev Jyske Bank, at der ville være årlige besparelser på 200 mio. kr. fra 2013 af, mens man ville opleve en fordobling af de frie udviklingsressourcer sammenholdt med de tidligere budgetter, som Jyske Bank opererede under.

I sidste uge kom det frem, at de to andre store spillere på området, foruden Danske Bank og Nordeas egne IT-udviklingsafdelinger, SDC og BEC, slår sig sammen.

Bankdata glæder sig over konkurrenters fusionsplaner

BEC-formand: Ikke en walk over

Bankernes datacentraler nærmer sig fusion

Anders Dam: Derfor fik vi ikke Amager

Frøsigs nøgle til bedre lønsomhed ligger på omkostningssiden

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også