Staten anlægger sag mod HSH Nordbank

Den danske stat er gået i krig mod den tyske storbank HSH Nordbank og har lagt sag an mod banken, som beskyldes for uretmæssigt at have raget 100 millioner kroner til sig i kølvandet i Roskilde Banks krak.
Foto: /ritzau/Martin Kurt Haglund
Foto: /ritzau/Martin Kurt Haglund

Det skriver dagbladet Børsen.

Omvendt har HSH Nordbank lagt sag an mod ruinerne efter Roskilde Bank, som i dag ejes af det statslige skraldespandsselskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet. Den tyske storbank mener at være blevet taget ved næsen, da banken i december 2007 - et halvt år før Roskilde Bank krakkede - ydede et såkaldt ansvarligt lån til banken på 100 millioner kroner.

Ender HSH Nordbank med at vinde sagen, risikerer den danske stat at stå med endnu en regning på flere milliarder kroner efter Roskilde Banks kollaps. En række andre internationale banker havde nemlig - i lighed med HSH Nordbank - lånt Roskilde Bank milliarder af kroner i tiden frem mod bankens krak.

Ifølge lektor og ekspert i bankvæsen Johannes Raaballe, Aarhus Universitet, vil disse banker med stor sandsynlighed følge HSH Nordbanks eksempel og forsøge at få deres lån tilbage igen fra den danske stat.

"Jeg forstår godt, at Finansiel Stabilitet har rejst denne sag mod HSH Nordbank, omvendt forstår jeg også, hvis en række andre banker følger sagen med stor interesse," siger Johannes Raaballe til Børsen.

"Og i sidste ende må en dommer afgøre, om HSH Nordbank var berettiget til at modregne pengene i forbindelse med Roskilde Bank kollaps," fortsætter han.

Direktør i Roskilde Bank, Lars Jensen, vil ikke udtale sig om sagen, og HSH Nordbanks danske, advokat Eivind Einersen, oplyser til Børsen, at den tyske storbank heller ikke ønsker at kommentere sagen.

Staten risikerer nyt kæmpetab på Roskilde Bank

Ny chance til flåede Roskilde-aktionærer

/ritzau/

(RB-Børsen)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også