Ny chance til flåede Roskilde-aktionærer

Forbrugerombudsmanden er gået ind i sagen og nu er forældelsesfristen forlænget med et år, så en lang række kunder har fortsat et håb om erstatning.

De aktionærer, der tabte millioner på aktier i Roskilde Bank umiddelbart før kollapset i 2008 får nu forlænget klagefristen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forbrugerombudsmanden. Han har i samarbejde med Finansiel Stabilitet aftalt, at forældelsesfristen bliver forlænget med et år til 1. januar 2012.

"Aftalen om suspension gælder private kunders krav om erstatning mv., der udspringer af Roskilde Banks salg af egne aktier, herunder bankens administration af kunders midler, i perioden 1. januar 2006 til tidspunktet for bankens kollaps den 24. august 2008," skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

For nylig så det ellers ud til, at de forsmåede aktionærer måtte give op i jagten på erstatning.

Men den nye forlængelsesfrist er dog ikke ensbetydende med, at aktionærerne kan være sikre på, at de får nogle af deres tabte penge igen. Og forlængelsesfristen gælder også kun for en del af bankens gamle kunder – altså dem hvor aktiekøb er sket på opfordring af eller efter rådgivning hos Roskilde Bank-medarbejdere. Dermed er der også en lang række kunder, der ikke skal forvente erstatning på nogen vis.

1. Private kunder, der har købt aktier uden, at Roskilde Bank har taget initiativ til handlen eller ydet rådgivning,

2. Private kunder, der har købt Roskilde Bank-aktier gennem andre pengeinstitutter m.v., og

3. Erhvervskunder

Ombudsmand Henrik Øe ser et klart mønster, hvor Roskilde Bank i en længere periode op til bankens kollaps ved salgsbreve, opfølgende telefonhenvendelser og med tilbud om lån til køb af aktierne, ihærdigt har markedsført og solgt egne aktier.

Roskilde Bank-aktionærer fældes af tidsfrist

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også