Roskilde Bank-aktionærer fældes af tidsfrist
Niels Valentin Hansen behøver ikke længere frygte, at han skal gennem en opslidende retssag, hvor hans modpart ville være alle de skuffede aktionærer, som krævede erstatning af ham og den øvrige ledelse i Roskilde Bank.
Det er Business.dk, der skriver, at det er en ny forældelsesfrist på tre år, der får Aktionærgruppen Roskilde Bank til at kaste håndklædet i ringen. Foreningen kunne have kæret den afgørelse fra Østre Landsret, der nægtede foreningen adgang til nødvendige dokumenter til at føre en retssag. Men på grund af den nye frist forældes sagen til nytår:
»Det virker absurd, at man vedtager en forældelsesfrist på bare 3 år, når man samtidig har offentlige systemer, der har behandlingstider på over 11 måneder,« siger Chéri Rasmusson til Business.dk.
Hun siger endvidere, at hun finder det ærgerligt, at vi – ifølge hende - har et system, som ikke virker.
”Det er fuldstændigt umuligt for den enkelte mindretalsaktionær at løfte bevisbyrden, sådan som lovgivningen er indrettet i dag,” siger Chéri Rasmusson formand for Aktionærgruppen Roskilde Bank.
Det er dog ikke helt slut endnu for Niels Valentin Hansen, da det ser ud til, at Forbrugerombudsmanden får mulighed for at gå ind i sagen,