Nordea har fået en bøde på 50 mio. svenske kr., eller 40 mio. danske kr., af det svenske finanstilsyn for manglende kontrol med forsøg på hvidvask og terrorfinansiering.

Men banken risikerer at komme til at betale bøder i en helt anden størrelsesorden, hvis de amerikanske myndigheder beslutter sig for at se nærmere på Nordens største bank.

Og Nordea er muligvis allerede i søgelyset hos de amerikanske myndigheder. I hvert fald dokumenterede det svenske finanstilsyn allerede i april 2013, at Nordea både havde problemer i forhold til konti tilhørende kunder i sanktionsramte Libyen, Syrien og Iran, og især en problematisk håndtering af en yderst betændt sag om mulig korruption i milliardklassen.

Aktiv amerikansk korruptionsefterforskning

For halvanden måned siden oplyste Radio Free Europe, der er finansieret af den amerikanske regering, at det amerikanske justitsministerium har bedt de svenske myndigheder om at indefryse mere end 30 mio. dollar, eller mere end 200 mio. kr., der forbindes med en omfattende efterforskning af korruption og hvidvaskning i Uzbekistan.

De amerikanske myndigheder er kendt for at slå endog meget hårdt ned på banker, der forbryder sig mod reglerne for at forhindre hvidvask og terrorfinansiering.

Så sent som 12. marts i år accepterede tyske Commerzbank at betale 1,45 mia. dollar i bøde, fordi banken havde indgået bankforretninger med virksomheder i blandt andet Iran og Sudan. Sidste år fik franske BNP Paribas en tilsvarende rekordstor bøde af det amerikanske justitsministerium på 8,9 mia. dollar, mens britiske Standard Chartered har fået en bøde på 667 mio. dollar, og Bank of Tokyo-Mitsubishi UJF en bøde på 315 mio. dollar, begge alene sidste år. I 2013 fik britiske HSBC en bøde på 1,9 mia. dollar også for hvidvask af penge.

Flere europæiske banker skal betale til USA

Bankerne betaler pengene for at undgå en kriminel retssag, der helt kan ødelægge bankerne. USA kan give milliardbøderne dels fordi de europæiske og asiatiske banker har filialer i USA, og dermed en juridisk tilstedeværelse der gør, at de skal følge amerikansk lovgivning, og dels fordi betalingerne sker i dollar, som USA mener berettiger til, at de skal følge amerikansk lovgiving.

Nordea har siden sommeren 2002 haft en filial i New York, og bedriver også en betydelig aktivitet i dollarmarkedet.

Hertil kommer, at USA mellem 2005 og 2013 havde iværksat en række sanktioner mod Uzbekistan, i protest mod alvorlige brud på menneskerettighederne i den centralasiatiske tidligere Sovjetrepublik, der siden uafhængigheden i 1991 er blevet styret med en jernhånd af præsident Islam Karimov. Ifølge organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa, OSCE, levede det seneste præsidentvalg i 2007 ikke op til hvad der kræves af et demokrati.

Amerikansk efterforskning i mere end et år

Det amerikanske justitsministerium har siden marts sidste år sammen med det amerikanske børstilsyn, SEC, efterforsket en mistanke om, at det svensk-finske teleselskab Teliasonera har betalt bestikkelse til personer i Uzbekistan i forbindelse med køb af mobiltelefonfrekvenser.

Sagen har direkte forbindelser til Nordea. For sælgeren af mobilfrekvenserne er Gibraltar-selskabet Takilant, der reelt er kontrolleret af Gulnara Karimova, den ældste datter af Uzebekistans præsident.

I 2011 blev Takilant kunde i Nordea. Og selv om Uzbekistan ifølge det uafhængige analyseinstitut Transparency International er et af verdens mest korrupte lande, så anså Nordea ikke kundeforholdet med Takilant for at være risikobetonet, fremgår det af en redegørelse fra det svenske finanstilsyn offentliggjort i april 2013.

Takilant indsatte ifølge Sveriges Finansinspektionen ca. 200 mio. svenske kr. i Nordea, uden det fik nogle klokker til at ringe hos Nordea.

Kun standardkontroller af kontroversielt selskab

Om kundeforholdet, der er anonymiseret i afgørelsen, skriver Finansinspektionen at Nordea ikke foretog andet end standardkontroller.

“Nordea har oplyst til Finansinspektionen at banken har indhentet grundlæggende kundeoplysninger ifølge bankens procedurer for kunder med normal risiko. Banken angiver dog at den grundlæggende analyse af den indhentede information burde, først og fremmest på grund af den kontrollerende ejers tilknytning til et land med højere risiko, have resulteret i en højere risikoklassificering, og dermed ledt til en dybere analyse.”

Det er i øvrigt ikke kun de amerikanske myndigheder, der har mistanke om at Teliasonera har betalt bestikkelse i forbindelse med forsøget på at komme ind på Uzbekistans mobilmarked, blandt andet via penge overført til Nordea-konti kontrolleret af Karimova.

I 2013 flyttede Karimova fra et palæ til 130 mio. kr. i Schweiz tilbage til Uzbekistans hovedstad, Tashkent. Men i september sidste år offentliggjorde myndighederne i Uzbekistan at Karimova var sat i husarrest på mistanke om korruption, og siden er op imod 60 personer med tilknytning til Karimova blevet idømt lange fængselsstraffe.

Ifølge Svenska Dagbladet afleverede Nordea allerede i efteråret 2012 en 87-siders rapport til det svenske Finanstilsyn om Tekilant. Altså ca. et halvt år før tilsynet konstaterede, at banken havde behandlet Takilant som en helt almindelig og uproblematisk kunde.

Ifølge Teliasonera betalte selskabet i alt 300 mio. dollar til Tekilant, men pengene er ifølge Sveriges Television aldrig dukket op i Uzbekistan.

Det er dog ikke nødvendigvis kun i forbindelse med Tekilant-sagen, at Nordeas mangelfulde procedurer mod hvidvask og terrorfinansiering kan tiltrække sig amerikansk opmærksomhed.

Tætte forbindelser til kredsen om Vladimir Putin

Som tidligere omtalt i en række artikler på FinansWatch driver Nordea også en af de ti største udenlandsk ejede banker i Rusland.

Og den russiske datterbank har endog meget tætte relationer til personkredsen omkring Ruslands præsident, Vladimir Putin. Blandt andet er næstformanden i den russiske datterbank statsudpeget medlem af bestyrelsen i Aeroflot og et statsligt realkreditinstitut, lige som banken har finansieret en række private og statslige virksomheder med tætte bånd til Putin, og har tilbudt særligt attraktive lånevilkår til kontraktansatte i den russiske hær.

Både USA og EU har efter Ruslands annektering af Krim-halvøen iværksat en række økonomiske sanktioner mod privatpersoner og virksomheder tæt på Putin. Nordea har konsekvent insisteret på, at man nøje følger alle sanktioner. Men set i lyset af endnu en sønderlemmende kritik af bankens procedurer for netop at overholde sanktioner kan banken nemt risikere, at der bliver sat alvorligt spørgsmålstegn ved, om sanktionerne nu også er overholdt til punkt og prikke.

Svensk tilsyn: Nordea har sat sin banklicens på spil

Nordea får bøde på 50 mio. svenske kr. for alvorlige problemer med at bekæmpe hvidvask

Nordea erkender mangler i compliance

Tilsyn: Nordea havde ingen mulighed for at forhindre hvidvask