FinansWatch

Nordea får bøde på 50 mio. svenske kr. for alvorlige problemer med at bekæmpe hvidvask

For tredje gang på fem år konstaterer det svenske finanstilsyn at Nordea har store problemer med at bekæmpe hvidvask. Derfor får Nordens største bank nu den størst mulige bøde på 50 mio. svenske kr.

Foto: /ritzau/Torben Stroyer

"Nordea har haft store mangler i sit arbejde for at modvirke hvidvask. Det indebærer at den, som har ønsket at hvidvaske penge eller finansiere terrorisme med stor sandsynlighed har kunnet gøre det, uden at Nordea har haft mulighed for at opdage det. Banken advares derfor og skal betale den højst mulige strafafgift på 50 mio. kronor," skriver Sveriges Finansinspektionen i en pressemeddelelse.

Og Finansinspektionen lægger ikke fingrene imellem:

"Nordea har i flere år ikke fulgt hvidvaskningsreglerne. Banken har ikke bedømt risici hos forskellige kundegrupper, og har i visse tilfælde ikke været klar over, om de overhovedet har højrisikokunder. Nordea har dermed ikke iværksat de ekstrakontroller af disse kunder eller deres transaktioner, som reglerne kræver," skriver Finansinspektionen, og frotsætter:

"Banken har samtidig ikke foretaget helt grundlæggende kontroller af disse kunder, eller fulgt op på information overhovedet. Bankens automatiske systemer for at kontrollere transkationer har i øvrigt været ekstremt dårligt."

Problemer i årevis

"Sammenlagt har Nordea i flere år ikke haft et effektivt system for at opdage og modvirke hvidvask. Det indbærer, er at hvis personer har ønsket at hvidvaske penge eller finansiere terrorisme, så har de været i stand til at gøre det, uden at Nordea har haft mulighed for at opdage det. Det er meget alvorligt," skriver Finansinspektionen.

Nordea får nu den højst mulige bøde, eller "strafafgift" på 50 mio. svenske kr.

At banken rammer bødeloftet skyldes, at Nordea både i sommeren 2010 og i april 2013 fik at vide, at den var helt galt med procedurerne for at forhindre hvidvask og terrorfinansiering. I april 2013 kostede det en strafafgift på 30 mio. svenske kronor.

Det svenske Finanstilsyn lagde heller ikke dengang fingrene imellem, dels fordi der var tale om omgåelse af en lang række bestemmelser, men især fordi Nordea allerede på det tidspunkt i to år havde vidst, at der ikke var styr på overholdelsen af afgørende regler, og havde lovet bod og bedring, uden der skete noget.

Problemer opdaget i 2009

Helt tilbage i 2009 foretog Sveriges Finansinspektionen en undersøgelse af Nordea de viste, at Nordea ikke havde ordentlige interne rutiner, der kunne sikre at kunder omfattet af EU-sanktioner ikke fik adgang til penge i Nordea, og at banken ikke kontrollerede hvem den egentlige ejer af konti var.

Nordea modtog resultatet af undersøgelsen 9 juni 2010, hvor banken lovede at udbedre de mangelfulde rutiner. Igen 28 januar 2011 fik banken at vide, at der var brug for at følge op på manglerne.

Men da Finansinspektionen i juni 2012 påbegyndte en ny undersøgelse viste det sig, at der var sket endog meget lidt, og på flere områder slet ingenting.

En ubehagelig forretning fra Uzbekistan

Blandt andet havde banken i 2011 etableret et kundeforhold med det Gibraltar-baserede selskabet Takilant, der blandt ejerne havde Gulmara Karimova, en datter af præsidenten i Uzbekistan, Islam Karimov.

Takilent indsatte ad flere omgange op mod 200 mio. svenske kr. på en konto i Nordea. Penge, der kom fra salget af nogle mobilfrekvens-licenser i Uzbekistan til teleselskabet Teliasonera.

På trods af, at Uzbekistan ifølge det uafhængige analysehus Transparency International var verden sjettemest korrupte land, så anså Nordea at kundeforholdet med Takilant ikke bød på særlige risici i forhold til reglerne om hvidvask af penge. Så selskabets baggrund blev aldrig undersøgt.

Selv om Nordea allerede i 2010 havde fået klar besked om, at man ifølge EU-regler og svensk lovgivning var forpligtet til at undersøge, hvem der var den egentlige ejer i kundeforhold, så oplyste banken 12. august 2012 at man end ikke kontrollerede den egentlige ejer mod listen over personer og virksomheder, der stod på EU’s økonomiske sanktionsliste.

Amerikanere i gang med korruptionsundersøgelser

I øvrigt meddelte både det amerikanske justitsministerium og børstilsyn i marts 2014, at man havde iværksat en undersøgelse af anklager om korruption i forbindelse med Uzbekistan-transkaktionerne, der var med til at hele topledelsen i Teliasonera blev fyret.

Den manglende overholdelse af reglerne om hvidvaskning var dog langt fra den eneste regel, som Nordea havde overtrådt, ifølge Finansinspektionens afgørelse fra 15. april 2013.

Banken er nemlig også forpligtet til at oplyse om alle kontobevægelser på konti, der er indefrosset, fordi de er kontrolleret af personer eller virksomheder på EU’s sanktionsliste.

Men af 16 undersøgte transaktioner på konti tilhørende sanktionsramte personer eller virksomheder fra Iran, var der kun sket indberetning af seks transaktioner. Ud af ti transaktioner på en indefrossen konto tilhørende en Libysk virksomhed var ikke en eneste indberettet.

Og ud af 48 transaktioner på indefrosne syriske konti påstod Nordea først, at der var sket indberetning af 31 transaktioner. I virkeligheden var ikke en eneste transaktion blevet indberettet i overensstemmelse med reglerne.

“Det er ikke acceptabelt at banken ikke kan holde styr på om rapporteringen til Finansinspektionen er skete eller ej, og derigennem har givet fejlagtige oplysninger når Finansinspektionen i en undersøgelse begærer information,” lød de barske ord i 2013-afgørelsen.

I alt viste det sig, at ud af 74 undersøgte transaktioner på indefrosne konti, var der kun sket indberetning 16 gange.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere