Bramfri Björn Wahlroos var kendt for skarpe udmeldinger

80 pct. af folk er idioter, Europa står i lort til knæene, og Tyskland har et råddent banksystem — afgående Nordea-formand Björn Wahlroos er en mand med meninger og slagkraftige citater. Læs her en samling af disse.

Björn Wahlroos har gjort sig bemærket i sine otte år som bestyrelsesformand for Nordea. Han står ved sine meningers mod og har langet ud efter og kommenteret på de fleste forhold.

Læs her en samling af Björn Wahlroos citater gennem årene:

På en konference for pensionsselskabet PFA i 2015 var det størstedelen af befolkningen og det europæiske politiske system, der fik en røffel.

  • "Nu støder jeg nok nogen. Men cirka 80 pct. af folk er idioter. I det mindste når det kommer til penge. Finanssektoren handler om at flytte penge fra de 80 pct. uden ideer til de 20 pct. af folk, der rent faktisk har ideer. Finanssektoren er en tunnel, der tager penge fra idioter til folk, der er bedre med penge, så alle får det bedre, både idioterne og de andre," lød det fra Bjørn Wahlroos.

Han fortsatte:

  • "Europa er 'in deep shit'. Noget er gået helt galt i vesten. Det politiske system kan ikke løse problemerne: Der er ingen vækst og gentagne små kriser i lande som Portugal, Grækenland og Irland. Og det sker altså imens, der er vækst i resten af verden."

Björn Wahlroos: Europa står i lort til knæene 

Før hvidvasksagen i Estland rullede Panama Papers, der omhandlede Nordea og skattely. Nordea fik hård kritik, men det var småpenge, lød det fra bestyrelsesformanden i 2016.

  • "Jeg forstår, at problematikken er væsentlig for mange mennesker, i og med at vi lever i svære økonomiske tider, hvor skattesummerne er til diskussion. Men jeg vil trods alt minde om, at der er tale om meget små beløb i denne sammenhæng," sagde Björn Wahlroos til Hufvudstadsbladet ifølge svenske DI.

Nordea-formand: Det er småpenge

I 2015 var turen kommet til Danmarks fastkurspolitik, der binder værdien af den danske krone til kursen på euroen.

  • "Jeg synes, den danske fastkurspolitik er ganske morsom. Hvis du ønsker at have kronen knyttet så tæt op mod euro, hvorfor kan man ikke bare have euro? I dag får Danmark alligevel alt det negative ved euro, men intet af det positive som enklere betalinger eller billigere kredit," siger Wahlroos til Børsen.

Nordea-formand: Skift fastkurs ud med euro 

Samme år nåede Björn Wahlroos også omkring de tyske banker.

  • "Tyskland har et fuldstændigt råddent banksystem. Tag Commerzbank og Deutsche Bank, der begge handler langt under deres indre værdi på hvad, syvende år? Markederne kalder dem jo dermed direkte løgnere: De tror ikke på, at deres aktier er ligeså meget værd som deres kapital. Nordeas markedsværdi er højere end Deutsche Banks. Men Nordea er jo ikke en nær så stor bank som Deutsche. Tyskerne burde sælge deres banker, men ingen vil købe. Der findes stort set ikke en investeringsbankmand i London, der ikke har prøvet at sælge Commerzbank. Der er meget råddent i banksystemet, og Tyskland er værst, fordi det er så stort."

Nordea-formand: Tyske banker er rådne

I 2012 kritiserede politikere høje pensionsordninger til daværende topchef i Nordea Christian Clausen, men det var den forkerte vinkel, mente Wahlroos, der i stedet pegede på den relativt lave løn til politikere.

  • "I udlandet er forskellen højere endnu. I eksempelvis USA tjener en bankchef endnu flere gange så meget som præsidenten. Så min opfattelse er snarere, at de politiske ledere er underbetalte,"

Bankchefs trecifrede millionpension under angreb 

Tilbage i 2006 solgte Sampo den estiske forretning, der senere skulle vise sig at blive særdeles vigtig for køberen, Danske Bank. Det var ifølge Wahlroos i øvrigt også til en høj pris.

  • "Vi solgte Sampo Bank til Danske Bank til en pris, der var tre en halv gang højere end den indre værdi. Efterfølgende købte vi Nordea-aktier til cirka en gang indre værdi - behøver jeg sige mere," sagde han i december 2010 til Berlingske.

Fem friske citater fra Nordeas formands-favorit

I april 2009 fik Danske Banks tab af kunder en omgang af Wahlroos.

  • "Danske Bank bruger dobbelte navne i både Sverige og Norge. Når vi ser på situationen i Finland, ville det være at foretrække, hvis de brugte Danske Bank mere og Sampo Bank mindre. Det er dog ikke af stor betydning for os," sagde Wahlroos dengang ifølge Jyllands-Posten.

Om opkøbet af forsikringsselskabet If lød det i 2008:

  • "Vores køb af forsikringsselskabet If er den bedste handel, der er gennemført i Norden. Vi købt et skandaløst vanrøgtet selskab, men vi har fået skik på det nu," sagde Björn Wahlroos ifølge Jyllands-Posten.

I 2006 henviste Berlingske Tidende til en tale fra bankmanden Wahlroos ungdom.

  • "Det er ikke så underligt, at udsigterne for finsk økonomi er så dystre. Se blot, hvordan de ser ud, de der leder landet," skal det have lydt i en tale fra slutningen af 1980'erne.

Bankforsker roser formandskifte i Nordea 

Topdanmark har afløser klar for udtrædende formand 

Nordea-formand går af: Afløseren er klar

Bertel Haarder: Nordea er smittet af samme bacille som Danske Bank

Tidligere revolutionær kommunist forlader Nordea-toppen efter turbulent tid  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også