Nordea runder 200 filialer i Polen

Nordea regner med at have mere end 200 filialer i Polen ved året udgang. Det langsigtede mål er fortsat at komme i top 5.

Det skriver nyhedsbureauet Direkt, der har talt med adm. direktør for Nordea i Polen Wlodzimierz Kicinski.

”Det polske marked vokser meget hurtigt, og den polske økonomi har en passende vækst. Vi vurderer, at det polske marked er meget lovende, når man ser på væksten i forhold til de risici, der er,” siger han til nyhedsbureauet.

Vil blandt de største

Nordea havde ved udgangen af sidste år 158 filialer i Polen, og det tal forventer man ved årets udgang har rundet 200. Markedsandelen er dog fortsat beskeden med cirka 2,5 pct. Men det skal der laves om på.

”Vores langsigtede mål er at være en af de fem største banker i Polen inden for både detail- og virksomhedssegmentet. Vi vil være en af de vigtigste universalbanker, der laver forretning i Polen,” siger Wlodzimierz Kicinski til Direkt.

Nordea i Polen havde i tredje kvartal indtægter på 55 mio. euro mod 39 mio. euro i tredje kvartal 2009. Det er en stigning på 41 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også