Analytiker: Nordea-kåring understreger god udvikling

Nordea kan sætte endnu et trofæ på hylden med kåringen som den bedste bank i Norge, Sverige og Danmark, men i forhold til kroner og ører betyder det mindre, siger analytiker.
Foto: Niels Hougaard
Foto: Niels Hougaard

Bedste bank i Norge, Sverige og Danmark.

Nordea kan glæde sig over The Bankers netop offentliggjorte undersøgelse af verdens banker.

Nordea-analytiker fra Jyske Markets, Christian Hede, kalder kåringen et skulderklap til Nordea, der bekræfter bankens gode udvikling.

"Det er endnu et bevis på, at det, de gør og har gjort, fungerer godt og er det rigtige,” siger Christian Hede.

Mental effekt

Ifølge ham vil kåringen få mere betydning rent mentalt i forhold til i kroner og ører.

”Det er kun noget, der betyder noget på trofæhylden. Det er svært at se, at det vil betyde kroner og ører, der er nok ikke så mange kunder, der vil læse Financial Times og så vælge en bank ud fra det. Men det er klart, at det er et skulderklap til Nordea og noget, der har betydning internt,” siger analytikeren.

Ifølge Christian Hede kan medarbejderne i Nordea dog næppe mangle korpsånd i disse tider. Nordea Liv og Pension er blevet kåret til den sundeste arbejdsplads, topchef Christian Clausen er blevet årets leder og er samtidig blevet udpeget til en betydningsfuld tillidspost som chef for den europæiske bankforening. For Nordea er der nærmest ikke noget, der ikke går den rigtige vej, siger analytikeren.

Inde i god spiral

”De er inde i en god spiral. Nordea gik ind i krisen med en lavere risiko på lånebøgerne end de fleste af sine konkurrenter, derfor har de tabt færre kroner og har ikke været presset på den side,” siger Christian Hede.

”Derudover har de været heldige med deres geografiske placering, hvis vi sammenligner med Danske Bank, der har fået en frygtelig masse tæsk i Irland og i Danmark. Nordea har haft en polsk eksponering, og Polen er kommet godt igennem krisen, så det har været godt sted at være,” siger han.

Kåringen af Nordea må samtidig være en torn i øjet på Danske Bank, selvom de næppe havde forventet at vinde, siger analytikeren.

Nordea kåret som årets danske bank

Morgan Stanley ser stort potentiale i Danske Bank

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også