Nordea kåret som årets danske bank
"Det er en fin anerkendelse at blive kåret til årets bank af et blad som har et uafhængigt syn på de danske banker," siger Peter Schütze, landechef for Nordea i Danmark.
Han ser kåringen som årets bank og den store kundetilgang som en anerkendelse af at Nordea har været en kompetent partner for kunderne både under og efter finanskrisen.
"Vores kapitalgrundlag og adgang til funding gjorde det muligt for os at støtte kunderne igennem den vanskelige periode," siger Peter Schütze.
The Banker kårer årets bank i en række lande på baggrund af en analyse af bankernes regnskabsresultater og strategiske udvikling det seneste år.
Alle banker i konkurrencen har desuden besvaret et omfattende spørgeskema om forskellige dele af virksomheden.
/ritzau/