90'ernes ukronede konge af hedgefondverdenen - manden de kaldte 'The Wizard of Wall Street' - kan ifølge New York Times' Dealbook og The Wall Street Journal være på vej tilbage.

Efter i stilhed at have rekruteret en stribe profiler i løbet af sommeren og efteråret - blandt andet sin søn, og en tidligere Goldman Sachs-partner - skrev flere amerikanske medier torsdag, at Julian Robertson Jr. - troldmanden - havde hentet sin tidligere stjernetrader Gil Caffrey hjem.

Et skridt, der bredt bliver anset som startskuddet for Robertsons comeback.

Fra 8 mio. til 22 mia.

I 1998 stod Julian Robertson på toppen af verden. Hedgefondmanageren havde set sin fond - Tiger Management - gå fra en stille opstart med 8 mio. dollar til at have mere end 22 mia. dollar under administration.

Bare to år senere afviklede Robertson fonden midt i en storm af dårlig presse og under en mørk skygge fra to katastrofale investeringer.

En enkeltdagshandel med Yen i 1998 kostede omkring 2 mia. dollar, og en forfejlet tiltro til U.S. Airways fremtid (luftfartsselskabet kollapsede i 2002) sendte Tiger på en deroute, der endte med at Robertson opløste hedgefonden i 2000.

Troldmandens første fald

Skrammerne i imaget på den ellers på det tidspunkt nærmest legendariske Robertson var startet allerede fire år før.

I 1996 skrev BusinessWeek-journalisten Gary Weiss et omfattende exposé af Robertson og Tigers metoder, under overskriften 'Fall of the Wizard.'

Artiklen fortalte en historie om selskab præget af en konstant revolverende svingdør blandt analytikerne, af flygtende klienter og af en chef, der ofte eksploderede i vredesudbrud.

Så voldsomme var udbrudene, at en af firmaets rådgivere, en aldrende psykolog, ifølge artiklen stort set kun havde én opgave: Hold Julian rolig.

Injurier

Gary Weiss, der senere afslørede en række Wall Street-skandaler og var blandt finanssektorens hårdeste kritikere op til krisen i 2008, skrev også, at Tiger Managements bedste dage var slut.

Det skete efter 1994 og '95 havde budt på klart dårligere resultater end tidligere år.

Troldmanden brød sig forståeligt nok meget lidt om artiklen, og det hele endte med et meget omtalt søgsmål.

Robertson krævede 1 mio. dollar i erstatning fra Weiss, men i den endelige aftale fik han ikke en krone. BusinessWeek stod ved artiklen - men måtte dog klart erkende, at forudsigelserne om at troldmandens og tigerens tid skulle være ovre var forkerte.

Fra 1996 og frem til 1997, hvor retsagen sluttede i forlig, tredoblede Tiger Management nemlig sin størrelse. Robertson sluttede 1997 med fuld kontrol over verdens næststørste hedgefond.

En luftig tro

Men så kom dagen med alt for mange Yen, og efter fulgte den stædige tro på, at U.S. Airways var en god investering.

Da Robertson afviklede Tiger-fonden i 2000 valgte han på sine investorers vegne at beholde aktier i seks selskaber - deriblandt U.S. Airways. Tiger Management var luftfartsselskabet største enkeltstående aktionær med ca. 25 pct. af aktierne.

Tolv dage efter 11. september skrev The New York Times, at U.S. Airways-aktien - der drevet af en købsaftale med United Airlines svingede omkring et prisniveau på 60 dollar i maj 2000 - nu handlede til 4 dollar og 55 cent.

Ugen før var Julian Robertson gået i gang med at dele aktierne i U.S. Airways ud til sine klienter. Ifølge sin talsmand stolede Robertson stadig nok på firmaet til at han ville beholde sine egne aktier. Men, sagde talsmanden -

"Det er på ingen måde en anbefaling om, at andre skal gøre det samme."

11. august 2002 forsvandt U.S. Airways ind under USA's Chapter 11 konkurslovgivning. Investorerne mistede alt.

Et årti på sidelinien

Efter årtiets turbulente start blev der mere stille om Julian Robinson. Ikke at Robertson af den grund selv tog det roligt.

I løbet af de sidste syv-otte har han leveret startkapital til et hav af mindre hedgefonde - de såkaldte 'Tiger Seeds'. Hans tidligere ansatte har også holdt Tiger-navnet i spil - intet mindre end 32 hedgefonde er i dag drevet af tidligere Tigerfolk.

Det tal er, skrev The New York Times sidste sommer, fuldstændig uden lige. Ingen anden hedgefond har trukket så dybe spor.

Samme sommer mistede Robertson sin kone til kræft efter næsten 30 års ægteskab. Få måneder før det havde han givet 27 mio. dollar til kræftforskning, og efter konens død sluttede han sig til Warren Buffetts og Bill Gates velgørendhedsinitiativ.

Nr. 164 spekulerer imod subprime

Og der kan blive en del penge til overs til at hjælpe andre. For mens der har været - relativt - stille om Robinson i pressen i mange år har den aldrende superinvestor formået at få sine personlige formue til at vokse.

Fra ifølge Forbes at have godt 1 mia. dollar i starten af 2002 er Robertson gået til at være god for 2,2 mia. dollar i 2010 - en udvikling, der blandt andet er nået via et kæmpe væddemål mod subprime i 2007.

"My gosh, det her har været den mest interessante periode, jeg nogensinde har oplevet som investor," sagde Robertson til Fortune 500 i januar 2008 og fortsatte:

"Jeg tror sidste måned var den bedste måned, jeg nogensinde har haft."

Det er dermed USA 164.-rigeste mand, der altså nu ser ud til være tilbage i hedgefund-spillet.